Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daniel Ranzau frasiger sig Stillingen som Øverstbefalende
225
Oxe, af Frygt for, at det blot var et Paaskud for, at han vilde
flygte. De gjorde aabent Oprør i Ystad og fangede i Halmstad
Kongens fire Krigskommissærer.
Saaledes sled Sommeren sig hen. Det syntes, som om det
ikke heller skulde lykkes Peder Oxe at faa det trange Hjulværk
i Gænge. Saa endelig — paa den Tid, hvor Hæren ellers plejede
at gaa i Vinterkvarter — i November Maaned lykkedes det dog.
Men det havde kostet ham den største Anstrængelse. Og skøndt
han næppe havde givet en Hvid ud, der ikke var nødvendig, og
skøndt han havde nægtet Betaling til de afskedigede Ryttere og
Knægte, som nu modvilligt og bunkevis blev udskibede fra
Skaane til Tyskland, saa stod han tilbage med tomme Hænder.
Al den bevilgede Krigsskat var medgaaet. Og vilde saa den
udsøgte, men lille Hær gøre Nytte? Den talte kun ialt 9000 Mand,
hvoraf 2500 Ryttere. Var det nok til, naar nu Stødet endelig
rettedes mod Sverige selv, at tvinge Erik XIV til Fred?
Hvor vanskeligt det havde været at faa Toget i Gang, kan
blandt andet ses af, hvad der foregik paa Frederiksborg i de
første Dage af Oktober 1567. Her var Daniel Ranzau mødt, og
havde ført Klage til Kongen over Hærens Behandling og vel
særlig over Behandlingen af hans eget tidligere Regiment. Det
havde været med til Mytteriet i Ystad og blev derfor nu, uden
at modtage en Øre i Sold, ført fra Ystad over til Tyskland. Det
endte med, at han frasagde sig Stillingen som Hærens
Øverstbefalende. Kongen søgte at tale ham til Rette, og Daniel Ranzau
lovede tilsidst at blive, men kun paa visse Betingelser. Kongen,
der i et Brev til Peder Oxe har beskrevet, hvad der foregik,
siger, at det, Daniel Ranzau nu forlangte, var „fast mögit". Andre
vilde maaske ikke finde det saa ubilligt endda. Han forlangte,
at det Forleningsbrev, Kongen havde givet ham paa Trøjborg i
Sønderjylland, og som lød paa ham og hans „Livsarvinger"
skulde forandres til at lyde paa ham og hans „Arvinger". (Daniel
Ranzau var endnu kun trolovet, ikke gift.) Desuden forlangte han
sin Lønning som Feltøverste udbetalt. Da Kongen ikke gik ind
herpaa, „er Daniel Ranzau udfaren med nogen besværlig Tale,
Troels-Lund: Historiske Fortællinger IV
IS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
