Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye Skatter
231
spændte Peder Oxe nu omtrent alt, hvad der var af Magt og
Navn i Danmark. Han var med dybe, vidtspredte Rødder
jordfast. Kom saa hertil, at han arbejdede vel sammen og i fuld
Overensstemmelse med sin nærmeste Jævnbyrdige, Kansler Johan
Friis, saa maatte Peder Oxe et Aar efter sin Hjemkomst siges
at indtage saa fast en Stilling, som muligt var, baade opefter, til
Siden og nedefter.
Og det kunde vel tiltrænges. Thi han gik vanskelige Tider i
Møde. I Pengesager er Konger, Rigsraader, Borgere, Bønder
alle ens. De lider ikke bestandigt paany at kræves. Men dette
maatte just Peder Oxe.
Allerede i September 1567, altsaa ikke et Aar efter sin
Hjemkomst, maatte han begynde forfra med Paalæg af de Skatter,
som sidst var udredede eengang for alle. Det synes, som om han
ved selve Brylluppet har maattet hverve Hjælpere for sine
Planer. 1 hvert Fald lovede han paa en af disse Dage i Forening
med sine fire nye Slægtninge, Peder Bille og de tre Brødre
Rosenkrans, Holger, Erik og Jørgen, med hvem han jo var
sammen paa Vallø den 14. September, at de hver især atter vilde
betale i Skat en Tredjedel af deres Lens visse Indtægter. Den
28. September blev derpaa i et Kongebrev dette af de fem
Rigsraader givne Eksempel anført til Efterfølgelse, og andre
Lensmænd, foreløbigt de i Nørrejylland, opfordret til at gøre det
samme. Allerede den 14. August var der blevet paabudt alle
Bønderne en almindelig Kvægskat. Og det blev ved. I
Begyndelsen af 1568, fremdeles 1569 og 1570 maatte Adelen betale
„frivillige" Skatter. Og i samme Tidsrum maatte der udredes
Kvægskatter. I Maj 1568 fandt man paa en ny Slags Beskatning,
der dog efter et halvt Aars Forløb atter maatte opgives paa
Grund af den Uvilje, som den vakte. Den bestod i, at enhver
Bonde, der ikke aftjente sin Værnepligt ved at være med i
Leding, skulde betale en Mark om Maaneden.
Hertil kom, at Laan hos Adelen, ganske vist mod forhøjet
Pant i Len, fortsattes. Peder Oxe maatte, f. Eks. 1569, selv gaa
i Spidsen og laane Kongen 20,000 Kroner. Fremdeles, at Borgere
i Byerne, Præster og Degne paa Landet, maatte svare over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
