- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
235

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frederik II’s Breve til Kurfyrst August og Adelen

235

Kurfyrst August. Det var altfor fristende at sende Otto straks
afsted tilbage med Svar. Et muntert Svar, der kunde stemme
Svogeren til Glæde med Kongen, berolige angaaende de 600,000
Kroner, som Kurfyrsten havde udlaant til Krigen, men endnu
ikke faaet igen, og muligt gøre ham villig til endnu et sidste
Laan, hvis det skulde vise sig nødvendigt.

Brevet blev skrevet paa Hald den 9. December 1567. Det
meddelte, at der var kommet Post fra vor Feltøverste, „Rigs- og
Feltmarskal" Daniel Ranzau. Alt var gaaet godt paa hans Tog.
Fjenden bestandigt dreven tilbage. Kun et Tab i samtlige
Sammenstød af ikke engang 100 Mand. Nu trak Fjenden
Forstærkninger til sig. Men Daniel Ranzau vilde ikke vige et Skridt, men
blot oppebie yderligere Hjælp fra Danmark. Derfor har Vi sendt
ham Otto Brahe fra Helsingborg til Undsætning med 8000
Skytter og 400 Heste. Der er sørget for, at 6000 Mand gør Indfald
fra Norge, hvilke utvivlsomt vil udrette noget tappert. Krigen
vil hermed forhaabentlig blive tilendebragt, thi Vi har Forspringet
og Fordelen paa Vor Side. Vor Feltøverste har som Sejrstegn
sendt Os to Rytterfaner, tagne i en Kamp, hvori „Feltmarskal"
Erik Henriksen gjordes til Fange. Den ene er en svensk
Hoffane, den anden Tyskeren Eberhart Feuerhackes. „Alt dette vil
Vi ikke undlade svogerligt og til god Tidende skyndsomst at
melde Eders Kærlighed, for at Samme maa glæde sig og takke
Gud med Os, som Vi med Eders Kærlighed over, at Vor
hjerte-elskte Søster er bleven lykkelig forløst."

Samme Dag, Kongen skrev dette Brev, afsendte Peder Oxe
sin Melding om, at Otto Brahes Tog var mislykkedes, samt
Opfordring til Kongen om at samle den nødvendige Hjælpehær i
Nørrejylland. Denne Efterretning synes saa lidet at have
nedslaaet Kongens Mod, at han tværtimod besluttede sig til selv at
stille sig i Spidsen forden nye Hær. Den 14. December 1567
udstedte han fra Skanderborg et aabent Brev til Adelen i
Nørre-jylland. Han meddelte heri, at der var kommen Skrivelse fra
Feltøverste Daniel Ranzau og Rigsmarsk Frans Brokkenhus:
Gud havde „forlenet dem Sejrvinding mod Vore Fjender, saa
oftig som de har været dem til Haandgerning." „Vi er tilsinds

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free