Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Erik XIV
endnu mere afgørende Vis. Den Uro i Luften, der havde hvilet
over Norden siden Krigens Udbrud, havde for en stor Del
hidrørt fra og ytret sig i en Spænding indenfor Kongefamiljerne.
Det havde i lange Tider taget sig ud, som om det udsatte Punkt,
hvorfra Udladningen udgik og hvor derfor Nedslaget vel maatte
ramme, var Frederik II. Nu trak Spændingen nordefter, og
Uvejret fik Luft i et Lyn, der ramte hans Fætter, Erik XIV.
Det var ikke tilfældigt. Den urimeligt paabegyndte Krig
maatte, da den ikke kunde høre op og heller ikke kunde
fortsættes, med Nødvendighed kræve en af de to Ophavsmænd og
Ledere som sit Bytte. Hvilken af de to det blev, afhang af de
ydre Omstændigheder og den paagældendes indre
Sammensætning.
De to Fætre lignede i mange Maader hinanden, baade
udvortes og indvortes. Begge to høje, kraftige, statelige Mænd
omtrent i samme Alder. Begge med Sind, hvori fædrene og mødrene
Arv kun løst forbundne laa i indbyrdes Strid og dannede
Modsætninger. Begge med højtflyvende Planer, Tro paa Kongemagt
og egne Evner. Begge med samme for stærke Sprængsats, der
kunde medføre, at Daadkraft og Selvtillid med eet paa et
tilsyneladende tilfældigt Punkt brast og sank sammen. Begge endelig
med samme Lønnøgle til Forstaaelse af sig og andre, ytrende
sig i en bevidst Trang til Raadgivere og dog en som Skygge
stadigt eftersmuttende Mistro. Men Side om Side hermed en
sværmerisk Selvhengiven til en Kvinde af Folket, Villighed til at
glemme Kongeglans og Kongepligt for blot — som en af Landets
egne — jævnt at maatte være sig selv hos hende.
Erik XIV var den mest begavede og den voldsomste af dem.
Fra Faderen brændte der en kraftigere Daadtrang i ham end i
Frederik II. Modsætningen mellem tysk og dansk var for denne
ikke saa skarp og dybttrængende som Frygten hos Erik XIV
for at overses af fordums Standsfeller, der maaske endnu
regnede sig for jævnbyrdige med Vasaslægten. Erik XIV havde
Brødre som mulige Medbejlere. Frederik II kunde trygt kaste
Tøjlerne og ugevis færdes og friskes paa Jagt. Ikke en Sjæl i
Danmark vilde falde paa at ønske hans uduelige Broder Magnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
