- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
298

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298

G ifiermaals- Underhandlinger

gætte, gælder dette ikke om dem fra dansk Side. Peder Oxe var
naturligvis glad derover og er vistnok paa et meget tidligt
Tidspunkt bleven tagen med paa Raad. Efter „guddommelig" Lov,
det vil sige Mose Lov og pavelig Lov, der endnu antoges
gældende for slige Sager i Danmark, var nemlig Ægteskab mellem
kodelige Søskendebørn strængt forbudt. Deres Forældre var jo
Søskende. Peder Oxe har imidlertid i saa Henseende vistnok
paataget sig Ansvaret og indestaaet for Kirkens Samtykke. Men
Frederik II, hvilke var hans Følelser? Det er givet, at han fra
første Færd vidste, hvad der skulde gaa for sig paa Nykøbing
Slot, at man dér vilde søge at skaffe ham en Ægtehalvdel. Hans
sachsiske Svoger og Søster skrev den 29. November til ham i
Anledning af Tantens Komme til Nykøbing „med Skønheder"
(andern schønen Leuten) og ønskede ham paa Forhaand til
Lykke. Selv var han vistnok klar over, at nu maatte det gøres.
Naar han da desuagtet valgte ikke den paatænkte, der var i
passende Alder, men den lille halvvoksne Kusine, var hans Grund
vistnok den, at hun af to Onder var det mindste og det
fjærne-ste. Valget af hende kunde derfor ikke mistydes af den, hvem
han virkelig havde kær. Anna Hardenberg kunde umuligt tro,
at dette Barn havde fortrængt hendes Billed af hans Sind.

At denne Forklaring er sandsynlig, og at Anna Hardenberg
stadigt har været i hans Tanker, skulde snart efter vise sig, til
ikke ringe Bekymring for dem, der antog, at Historien om
„Adelsmandens Datter" nu var forbi. Den belevne Svigersøn
førte sine tilkommende Svigerforældre og Brud omkring i
Landet for at vise dem Lejligheden. Men da de paa Vejen fra
Frederiksborg til Kolding, hvorhen han agtede at følge dem, saa at de
landværts kunde vende hjem, kom til Odense (Fig. 132),
vaagnede Minderne med forøget Kraft hos ham.

Hvad var Grunden? Havde han maaske paa Vejen til Odense
talt med eller blot set et Glimt af sin Ungdomsven, Anna
Har-denbergs Fætter, Erik Hardenberg? Denne boede nu som gift
paa sin Gaard Skovsbo tæt ved Vejen fra Nyborg til Odense.
Men som ung havde han været Hofjunker hos Frederik II som
Prins i den glade Tid paa Malmøhus, hvor Eriks Fader, Ejler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free