Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Peder Oxe
han skrev et Indlæg eller en Betænkning i Sagen. Som Fru
Mette skrev til hende: „Jeg formærker af Din Skrivelse, at Du
ser det for godt an, at Pær nu paa Onsdag ikke møder i
Ringsted. Der Du kunde været tjent med det, havde han, saa Gud!
gærne gjort det, som han er Dig pligtig. Gud lade alting ske sit
Navn til Ære, saa veed jeg vel, at Du bekommer en retfærdig
„eænne" [Ende] paa Din Sag. Dér Du finder Dig ikke vel, da
drag ikke til Ringsted paa Onsdag. Befal Gud din Sag! Han
retter den vel ved, som Hannem er behageligt. — . . Kære
Birgitte! Dersom Du haver noget af den gule Akvavit, og Du ikke
selv bruger den, at Du da vil vel gore og holde Peder den til
Gode. Thi han har ikke mere end et Glas af den Slags. Af den
anden har han nok af. Men dog kender han sig bedst af den
gule."
Birgitte Gjøe mødte selv i Ringsted, men Sagen kom ikke til
Ende. Christopher Gjøe var en farlig Fjende. Til hendes store
Sorg døde Forstanderen for Herlufsholm, hendes Søstersøn,
Oluf Mouritsøn Krognos, nogle Maaneder efter (den 25. Juni
1573). Rigsraadet udnævnte da Peder Oxes Broder, Albret Oxe,
til Forstander. Birgitte Gjøe brændte af Iver for at sikre
Herlufsholm. Hun overlod Peder Oxe sin Arveret efter Oluf
Mouritsøn og overdrog ham hele Forhandlingen med de øvrige
Arvinger om det indviklede Skifte. Peder Oxe besøgte oftere
Birgitte Gjøe i denne Tid og stod i den venligste Brevveksling med
hende. „Jeg vil tale med Dig i Næstved i god Tid paa Løverdag.
Lad ingen vide det, at jeg kommer, saa kunne vi være ene. Ellers
gaar det, som det gik sidst."
Han sørgede for hende med alle mulige Slags Gaver, som
han troede kunde glæde hende. Men han havde megen Møje
med at behandle Christopher Gjøe. Tilsidst syntes det dog at
være lykkedes Peder Oxe at stille ham tilfreds ved at indrømme
ham Andel i alle Hovedgaardene: Bregentved, Bollerup o. s. v.,
mod en stiltiende Aftale om, at han saa opgav hver Fordring paa
Herlufsholm.
Nogenlunde beroliget for sin Stiftelse kunde da Birgitte Gjøe
(Fig. 145) gaa bort den 26. Juli 1574.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>