Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Spanien udarmes
Forskellen træder endnu tydeligere frem, naar man
sammenstiller Shakespeare med hans to nærmeste Kaldsfæller i Spanien,
Skuespildigterne Lope de Vega og Calderon. Begge overgik de
ham maaske i sprudlende Skaberevne, Emnernes brogede
Mangfoldighed og Lunets ustyrlige Kaadhed; men hvilken
Begrænsning i frit Menneskeblik! Den Skyklap, begge Spanierne
bandtes om Panden, er udvortes udtrykt ved, at Lope de Vega, der
satte en Ære i at kaldes „Inkvisitionens Tjener", 1609 lod sig
indvie til Præst, og Calderon, opdragen afjesuiter, senere gjorde
det samme. Deres Synskreds under Skyklappen indskrænkedes
til, at Livets Indhold, i Glæde set, er en gyngende Silke-Rebstige
med de fire Trin fra oven: Kirke, Konge, Ære, Amor; men, i
Alvor taget, kun er en tør Stok, uden Blad, Blomst eller Frugt:
den rene Tro. Trods al deres Latter og spraglede Pragt minder
deres Moralbegreb om Philip 11 ’s, da han mod Tro og Love lod
en til ham sendt Adelsmand holde tilbage, fængsle og hemmeligt
kvæle — men samvittighedsfuldt sørgede for hans Sjæls Frelse
ved at forsyne ham med en flink Skriftefader.
Som Spaniens Digtere, saaledes udarmedes Landet selv
aandeligt og materielt ved den trofaste Vedhængen ved det
middelalderlige Ideal. Medens hos nordligere Folk Troen frigjordes og
blev først hver enkelt Regerings, senere lidt efter lidt hvert enkelt
Menneskes Samvittigheds Sag med Gud, størknede i Spanien
Kirken og dens Lære som en snærende Ring, en hemmende
Skorpe om Folkets Liv og Frihed Folket mærkede det ikke
selv. Med Glød i Øjet ofrede det stadigt sit bedste, sig selv, lod
som dets afgangne store Konge Dødsmessen læse over sig selv
i Live.
Intet Under, at da Spanien i Malerkunsten afsatte en sidste
Blomst, bar ogsaa denne Bud om Forholdene. Murillo (Fig. 17)
naaede højest i at fremstille Madonnaer og Tiggerbørn. Men da
efter Aarhundreders Dvale den fjærne Fortids Begivenheder
paany gentog sig, og en ny Hær af vantro, denne Gang nordfra,
trængte ind i Landet, rejste hele Folket sig med fyrig,
ungdommelig Kraft. Napoleons Storarmé opløstes og maatte vige som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
