Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade 33
rundt om den sorte Forhøjning holdt en tæt Række, væbnet
med Hellebarder, Vagt.
Med et Udtryk som kom hun for at deltage i en Fest, traadte
Maria Stuart ind i Salen. Hun fortrak ikke en Mine ved Synet
af disse Tilberedelser, steg roligt op paa Forhøjningen, saae sig
smilende om og satte sig paa Stolen foran Puden og Blokken.
Da Jarlerne ligeledes havde taget Plads, oplæstes Dommen.
Maria Stuart paahørte den, som om den ikke angik hende. Efter
Oplæsningen sagde den ene af Jarlerne til hende: „Frue! De
hører, hvad vi har faaet Befaling til at gøre." — „De vil gøre
Deres Pligt," svarede hun og rejste sig som for at knæle og
bede.
I samme Øjeblik traadte den protestantiske Præst fra den
nærmeste Købstad frem og vilde tiltale hende, men stammede i
det og sagde: „Frue! ... allerypperste Dronning! ...
Dronningens allerypperste Majestæt! ..." Her afbrød hun ham og
svarede: „Hr. Pastor! Jeg er Katolik og vil dø som Katolik.
Det nytter ikke, at I vil søge at omvende mig; og Eders Bønner
vil kun lidet gavne mig." Ved disse Ord fik Præsten sit Mæle
igen og raabte med høj Røst: „Forsag Jer forkerte Tro, Frue!
I skal angre Eders Synder, sætte Eders Lid til Kristus alene, at
I maa frelses ved ham!" Endnu engang vendte hun sig til ham
og sagde: „Skuf ikke Jer selv, Hr. Pastor! jeg er fast i min Tro
og beredt til at udgyde mit Blod for den."
Jarlerne mente nu at burde komme Præsten til Hjælp. Den
ene sagde til hende: „Det gør mig meget ondt, Frue! at see,
hvor fast De hænger ved Papismen." Og Jarlen af Kent pegede
paa hendes Krucifiks og sagde: „Det kommer ikke an paa at
have et Billede af Kristus i Haanden, men ham selv i Hjertet."
— Hun svarede roligt: „Naar Haanden rører dette Billed, har
Hjertet lettere ved at blive rørt." Derpaa vendte hun sig bort
fra Præst og Jarler, knælede og bad. Men Præsten, der havde
faaet Befaling til at hindre, at det hele Optrin fik noget katolsk
Tilsnit, var ikke villig til saa let at give tabt. Medens hun
knælede, raabte han med høj Stemme, at af denne Stund afhang det,
om hun om lidt skulde indgaa til evig Salighed eller til evig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
