Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Elisabeth af England, og den uovervindelige Flaade
med naar den var bleven forstærket, at kunne spærre den Vejen
over Strædet?
Var Udsigterne saaledes mørke, Haabet ringe ombord paa
den engelske Flaade, saa stillede alt sig endnu sortere for
Spanierne, i Land som ombord. Hertugen af Parma havde lidt af
samme Ulemper som hans engelske Genboere: Mangel paa
Penge, Proviant og Ammunition. Hans ubetalte, forsultne Hær
havde truet med at ville gaa fra hinanden. Den var kun bleven
holdt sammen ved Løftet om, at den ventede Flaade bragte
Overflod med sig af alt, hvad de havde maattet savne. Og nu var
Flaaden kommen. Ikke som Befrier og Sejrherre, men halvt
som Flygtning. Dens eneste Bud havde været: send os hurtigst
muligt Ammunition, som vi savner!
Værst tog Forholdene sig dog ud for Medina Sidonia. Han
laa nu paa Calais’ Red, omsværmet af den engelske Flaade.
Samme Nat, han kom der, stjal hans franske Lodser en Jolle,
og flygtede fra ham til Vliessingen. Han vidste hverken ud eller
ind om Farvandene, laa for Vind og Vove, uden Havn at tye
ind i, med næsten opbrugt Ammunition. Hertugen af Parma,
paa hvem han havde haabet, kunde ikke hjælpe ham. Han kunde
ikke sende ham Ammunition, ikke sende ham 50 Kanonbaade,
som han bad om, til at drive Englænderne bort, end mindre selv
komme.
Simplest udtrykt var Vanskeligheden for Spanierne den, at
Flaade og Landgangs-Hær ikke kunde komme i Forbindelse
med hinanden. Flaaden havde ingen Havn at tye ind i.
Calais var fransk. Diinkirken, hvortil man endnu ikke var naaet,
var meget for lille. Vliessingen, der havde kunnet rumme alle
tre Parter: Orlogsflaade, Førselsflaade og Landgangshær, var
i de oprørske Hollænderes Hænder. Og H ertugen af Parma
kunde ikke komme ud til Flaaden. Han havde jo kun de
fladbundede Førselsfartøjer til sin Raadighed. Men at vove
Hæren ud i disse fra forskellige Havne langs Kysten for at støde
til Orlogsflaaden vilde være vanvittig Ofring af Menneskeliv.
Gjorde de talrige engelske Skibe deres Pligt, skulde ikke mange
af disse ubeskyttede Pramme naa ud til deres Maal. Og selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
