Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Øverst ved Bordenden sad en svær, hvidhaaret
Marseillaiser med tyk, hvid Knebelsbart og
mørkerødt Ansigt.
Han havde trukket Frakken af og knappet
Vesten op, og tørkede sig uophørlig i Hovedet med
et stort, rudet Lommetørklæde, som han lod hænge
over det ene Knæ.
Han hed Labotte og var Madamens ældste og
kjæreste Kunde; derfor fik han Lov til at sidde
tilbords i Skjorteærmer, hvilket ellers var strengt
forbudt.
Han talte meget høit og lo endnu høiere —
især naar han kunde faa sine to Naboer i Haarene
paa hinanden, og deri havde han efterhaanden
erhvervet sig stor Færdighed.
Den ene af disse var en liden spinkel, nervøs
Franskmand med sort Haarlug ned i Panden og
Lorgnet.
Han var Apothekerlærling og Anarkist men
fremfor alt Hader af alt og alle, som ikke var
fransk; og naar han talte om »det fremmede Pak,
som bragte Frankrige til Afgrundens og Vanærens
Rand«, kunde han blive ganske hvid af Raseri og
næsten miste Pusten.
Hans Modstander var en pen gammel
Engelskmand med Fipskjæg — Mister Cox — der havde
levet de sidste ti Aar i Marseille, men fremdeles
talte Sproget som dengang, han lærte det paa Skolen
i Yorkshire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
