Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
det gøs i Svendsen, naar han tænkte paa det, —
indtil han endelig havde seet sit Snit til at lure sig
fra de andre, medens ingen mærkede det:
Og alligevel var det langt paa Nat, da han
dødstræt og nedslaaet med Hatten ned i Panden og
Hænderne dybt i Lommerne vandrede hjemover til
sit Logis.
Han var saa fordybet i sine egne Tanker, at
han ikke lagde Mærke til, hvilke Gader han kom
igjennem; — ellers vilde han vel ikke have taget
den Vei, han nu gjorde.
Det var en Snarvçi, disse krogede Smug
gjennem Fattigkvarteret bag Børsen, det laa lige i
Forretningsstrøget, og alle Mennesker gik der ved
høi-lys Dag; men om Natten gik man udenom.
Med lange Mellemrum lyste en Gaslygte opad
de skimlede, fugtige Mure; alle Skodder var lukket
tæt til for de mangfoldige Vinduer helt op til
femte Etage, Dørerne var boltet og stængt, og man
kunde have banket paa dem i den yderste Nød,
man kunde have vredet sig i Dødskamp paa de
slidte Trappetrin, uden at en eneste af de rustne
Fjære vilde have bevæget sig et Haarsbred.
Det var somom disse skrækkelige Huse i Rædsel
over det gjensidige Naboskab ståk Fingrene i Ørene
og lukkede de tunge Øienlaag tæt til, lod Menneskene
slaa hinanden ihjæl, lod dem hyle og dø foran sine
Fødder uden at høre, uden at turde se op førend
Solen, den velsignede, kom dem tilhjælp, endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
