Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Døren til Dagligstuen stod paa vid Gab, og
gjennem de sammentrukne Portierer hørte han en
Mandsstemme dæmpet og ophidset tale fransk.
Han nærmede sig forsigtig og kikkede ind
mellem Gardinerne, men traadte strax tilbage,
knappede hastig Vinterfrakken op og trak frem en
Revolver, som han bar i Brystlommen.
Ved Bordet midt i Stuen sad Cecile — bøiet
fremover med Ansigtet skjult i Hænderne, og foran
hende stod en høi, sorthaaret Mand med et Ansigt,
som Svendsen havde set en Gang før i sit Liv.
Det var Antoine.
Han havde ikke forandret sig meget; Øinene,
Udtrykket og de hvide Rovdyrtænder var ganske
som for fire Aar siden, men han saa bedre ud, var
bedre klædt, — i blaa Sjømandsklæder, kuløret
Skjorte og Skyggehue, som han havde skudt bag i
Nakken.
Han talte lavt og lynende fort paa denne
ugjen-givelige Marseillaiserdialekt, der er som skabt for
Forbrydere, som har Hastværk; hvert Øieblik saa
han sig sky omkring i Værelset, og naar der var
noget, han særlig vilde lægge Vægt paa, ruskede
han hende brutalt i Skulderen. Men hun hverken
rørte sig eller saa op.
— Jeg har reist den halve Verden rundt, før
jeg har naaet dig — ikke for dine smukke Øines
Skyld, forstaar du! Du spillede mig et slemt Puds,
dengang du rømte med den forbandede Nordmand, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
