Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - 1. Distriktet Godhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
82
finder levende Smaasnegle og Insekter. Græsset sees endog
at have dannet lange lysegule Skud, efterat den varmende,
men tillige mørknende Hvælving af Snee har dannet sig
derover. Østen for Godhavn danner det høie Skarvefjeld eller
Imnarsoak en 2 Mile lang Kyststrækning, som paa Grund
af sin Steilhed og det aabne Havs Brænding er meget
frygtet og farlig at passere i Baad om Sommeren; men om
Vinteren, naar Isen ligger fast over Havet, kan man i Mag
betragte disse skumle Klippemure. Brændingen har der dannet
en Masse Huler, mærkelige ved Basaltens Former, saavelsom
ved de Jismasser det rindende Vand, der siver ned gjennem
Klipperifterne, danner i Vinterens Løb. Her findes ogsaa
Jistapper af uhyre Størrelse og fantastisk grupperede, ganske
som Drypstenen i Drypsteenshulerne, og dertil spillende i
forskjellige Farver af Blaat, Grønt og Guult, som gjøre en
mærkelig Effekt mellem de skinnende hvide Sneemasser og
Klippehulernes mørke Vægge i det Indre.
Reiser man fra Godhavn mod Vest og Nord langs
Kysten, træffer man først paa Fortunebay-Øerne, af hvilke den
nærmeste Nulluk, ligger 1 Miil fra Kolonien, og som strække
sig omtrent /2 Miil langs Kysten til den flade
Kangarsuks-Pynt. Man kan gaae dertil fra Godhavn overland, undtagen
om Foraaret, og efter langvarig Regn, da den store Elv ved
Kløften Tuaparsoit bliver for rivende til at kunne passeres.
Øerne omslutte flere Bugter, som kunne tjene til Skibshavn.
Kangerdluarsuk, som er rummelig og meget indesluttet, men
med flere Skjær i Indløbet, og den egentlige
Fortunebay-Havn, nærmest Kangarsuk, som er temmelig aaben og udsat
for Søen, saa at Isen bryder tidligt om Foraaret. Ved
denne sidste stod det oprindelige Hvalfangeranlæg, som dog
allerede i forrige Aarhundrede blev flyttet til Godhavns-Pynten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
