- Project Runeberg -  Grønland geographisk og statistisk beskrevet / 1. Det nordre Inspektorat /
120

(1857) Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - 4. Jakobshavns Distrikt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

120

Munding, til hvis yderste Pynt, Kingitok, der neppe er 1/4
Miil. Sammesteds ligger der et Par Grønlænderhuse
ligeoverfor den store Jisfjeldbanke, som viser en tæt sluttet Række
af de allerstørste Jisfjelde, hvis glatte og skinnende Mure
reise sig af Havet i faa hundrede Alens Afstand fra Husene.
I det aabne Løb derimellem færdes Grønlænderne i deres
Kajakker, lignende smaa svømmende Søefugle, ved Siden af
hine Kolosser. Ganske nær ved Kingitok løber en lille Dal
ud til Jisfjorden, i hvilken man seer talrige Huusrester nær
den yderste Skrænt, som bestaaer af Gruus og Steen, og
efterhaanden er undergravet af Søen; Jørdsmonnet er derved
blevet blottet og viser til en Dybde af 4 à 5 Alen Tørvjord
og Muld, blandede med talrige Levninger af grønlandske
Redskaber, lutter Materiale, som er sammenslæbt af Mennesker,
der vistnok i Løbet af mange hundrede Aar have boet her og
bygget deres Huse ovenpaa Ruinerne af de tidligere, indtil
Grunden saaledes efterhaanden er bleven forhøiet; Sporene
af Ildsteder i forstjellig Dybde under hverandre betegne
saadanne forskjellige Generationer. Sammesteds findes der mange
af de mærkelige Steenredskaber, som Grønlænderne have brugt
inden de ved Samqvem med Europæerne erholdt Jern og
derved paa en Gang kunde undvære en Konst, der vistnok har
været det vanskeligste Produkt af deres Opfindsomhed. Det
er ikke let at forklare sig, hvorledes de have tilspidset den
haarde Qvarts og dannet Pilespidser og Knive deraf;
Stykkerne, hvoriblandt mange ere ufuldendte, see ud, som om der
med en Meisel var afhugget tynde Fliser eller Spaaner i
bestemt beregnede Retninger. Ligeledes træffer man blandt
saadanne Levninger Redskaber, paa hvilke Jernet er anbragt
med stor Oekonomi, og som hidrøre fra den Tid, da
Grønlænderne havde sparsomt Samqvem og Tuskhandel med de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 14 12:42:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hrgronland/1/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free