- Project Runeberg -  Grønland geographisk og statistisk beskrevet / 1. Det nordre Inspektorat /
144

(1857) Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - 5. Ritenbenks Distrikt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

144

saa lige, at man paa Miles Strækning kan gaae langs
Stranden og trække Baaden, om man saa vil, noget, som ellers er
meget sjeldent paa Grønlands vilde Klippekyster. Derimod
findes der intet Sted, hvor et Fartøi kan ligge fuldkomment
sikkert for Anker i paakommende Uveir, hvilket dog bedst lader
sig gjøre ved Atane, paa Midten af Veien, hvor en flad Pynt
løber ud foran Mundingen af en større Elv. En
Klippemuur paa flere tusinde Fods Høide løber hele Veien parallel
med Stranden paa ringe Afbrydelser nær. Derunder findes
et ret venligt Underland, bestaaende af Sandsteenbakker og
jevne Sletter. Blandt andet hører Teltepladsen Mannik, 2 1/2
Miil fra Atanekerdluk, til de smukkeste Egne i Nordgrønland.
Her opholde Grønlænderne sig om Sommeren for at drive
Rensjagt og fange Angmaksæter. Disse Smaafisk, som fiskes
i saa uhyre Mængde i Søndre Grønland, synes ikke at gaae
længere Nord paa end til dette Sted. Umiddelbart paa selve
Pletten, hvor Teltene pleie at staae, er Græsset særdeles høit
og saftigt; derover hæver Sandsteenbakkerne sig med jevne og
bløde Omrids; det grønne Teppe af lavt Pilekrat og
Krækkebær er prydet med de høirøde axformige Blomster af
Pedicularis, med Løvetand, høie Buske af Syre og Cochleare.
Enkelte Blomster, som ellers ere sjeldne i Grønland, findes
ogsaa her langs Kysten af Waigattet, saasom en Art
Primula og Artemisia. Saaledes hæve disse Bakker sig
terrasseformig til en Høide af 2000 Fod, i Baggrunden halv
kredsformig omgivne af skarpe og mørke Bjergtinder, svagt bestrøede
med nyfalden Snee og bedækkede med Jøkeler i Kløfterne.
Henimod den nordre Ende af Waigattet taber Underlandet
sig og de mørke Bratninger paa flere tusinde Fods Høide
træde nærmere til Strandbredden; smaa Vandfald styrte næsten
lodret fra Toppen af ned over disse steile Vægge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 14 12:42:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hrgronland/1/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free