- Project Runeberg -  Grønland geographisk og statistisk beskrevet / 1. Det nordre Inspektorat /
146

(1857) Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - 5. Ritenbenks Distrikt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

146

landsk Huus i hvilket der findes et særskilt Rum for hans
grønlandske Familie. Han har været meget driftig i at fange
Hvidfisk i Garn, som sættes i Løbet mellem den nærmeste
Pynt og det foranliggende Skjær. Denne Fangst kan i
heldige Aar være indbringende, men den er meget forskjellig efter
Aarene, og Garnene, som komme paa henved 80 Rdlr. Stykket,
kunne neppe vare længere end 2 Aar, foruden at de kunne
forlises eller beskadiges ved Kalviis, som Strømmen sætter
igjennem Løbene. Garnene sættes om Efteraaret, naar
Hvidfiskene trække langs Kysten ind i Omenaks-Fjorden; men ogsaa
om Foraaret er der bleven fanget Hvidfisk i Garn her.
Derimod ligger Isen om Vinteren saa usikkert her langs Kysten,
at der ikke er synderlig Leilighed til at sætte Jisgarn. De
svære Strømninger holde næsten altid aabent Vand, derfor
ere Grønlænderne der ogsaa dygtige Kajakroere, men eie ikke
Hundeslæder. Skjøndt Noursak er et godt Fangested, ere
Grønlænderne dog meget fattige, hvilket maa tilskrives deres
Samqvem med de engelske Hvalfangere, som hyppig nærme sig
Kysten paa dette Sted. De sælge til dem alt hvad de eie af
Skindvarer og navnlig deres Kajakpelse, som ere saa
uundværlige paa dette Sted, hvor Havet er saa uroligt; naar saa
Efteraaret kommer, maae de som oftest opgive at gaae paa
Fangst af Mangel paa de nødvendigste Klæder. Dermed
være imidlertid ikke sagt, at denne Snighandel er af den
Betydning at den kunde gjøre den kongelige Handel nogen
synderlig direkte Skade; thi det som Grønlænderne opbevare for
at bringe det til Skibene, er i sig selv for Intet at regne,
ligesaalidt som Hvalfangerne dermed kunne forbinde nogen
anden Spekulation, end at lade Nogle af deres Mandskab
forsyne sig med Skindklæder. Ligeoverfor Noursak præsenterer
Disko sin nordligste Pynt, en høi og med megen Snee og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 14 12:42:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hrgronland/1/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free