- Project Runeberg -  Grønland geographisk og statistisk beskrevet / 1. Det nordre Inspektorat /
149

(1857) Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - 5. Ritenbenks Distrikt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

149

skadelige Virkning af afvexlende Fugtighed, Frost og Solvarme.
Paa Grund af den lange Afstand fra Kolonien blev der
tidligere holdt en Jagt for at gjøre Togter derimellem og tillige
hente Steenkul fra Disko. Men den sidste Jagt forliste i
Waigattet ved Atane, hvor dens Brudstykker endnu ligge spredte
langs Stranden; nu udføres disse Reiser kun med en
Storbaad, men Produkterne indskibes almindelig ved selve
Noursoak, for derfra direkte at hjemsendes. Tidligere udgjorde
Noursoak den særskilte Koloni, som blev flyttet ind i Fjorden
til Omenak, hvorpaa Noursoak blev henlagt som et
Udliggersted under Ritenbenk, hvormed det dog ikke har havt stort
andet at gjøre end at den derværende Kjøbmand har aflagt
Regnskab derfor og havt Procenter af dets Produktion. Paa
Pynten nærmest Norden for Noursoak findes de mærkelige,
og i Nordgrønland eneste Levninger af en Bygning, som maa
være opført af Europæere, men hvis Oprindelse forresten er
fuldkommen ubekjendt. Den har været 5 à 6 Alen lang og
3 à 4 Alen bred indvendig, men Murene meget tykke og
opførte af de flade Steen som findes i Mængde paa Stedet.
Stenene ere af betydelig Størrelse og sammenføiede med megen
Omhu, saa at der er indsat Kiler hvor de ikke passe ganske
nøiagtigt sammen. En bred Indgang er anbragt ved den ene
Ende; nu er der styrtet mange Stene ned i det indre Rum,
hvor de allerede i lang Tid have været bedækkede af Mos.
Ruinen gaaer almindeligviis under Navn af Bjørnefælden, og
man forbinder dermed en Formodning om dens tidligere
Anvendelse. Det er ogsaa i Betragtning af Murenes Tykkelse,
ved Siden af et saa ringe invendigt Rum, neppe sandsynligt,
at Bygningen kan have været bestemt til Beboelse for
Mennesker. Men paa den anden Side er det paafaldende at finde
den ganske enkeltstaaende, uden det ringeste Spor til Levninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 14 12:42:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hrgronland/1/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free