- Project Runeberg -  Grønland geographisk og statistisk beskrevet / 1. Det nordre Inspektorat /
167

(1857) Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - 6. Omenaks Distrikt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

167

intet Under er, at man i Almindelighed kalder den et Horn.
Engang skulle disse saakaldte Eenhjørninghorn have fundet
Afsætning i Ostindien, hvor de stode i høi Priis og anvendtes
i Templerne, formodentlig fordi en eller anden Overtroe
knyttede sig til dem. Nu er Prisen faldet, og omtrent lig
med den paa Hvalrostand. De have forøvrigt en stor Værdi
for Grønlænderne selv, ved at anvendes paa Harpunerne,
som paa engang skulle være stærke og lette, og derfor være
forsynede med saa lidet Metal som muligt. Det største Antal
Narhvaler, som der er fanget i eet Aar ved Kolonien, skal
have været nogle og tredive, og i hele Distriktet 70 Stykker.
Forøvrigt ere de af samme Størrelse og Beskaffenhed som
Hvidfiskene. Deres bruskagtige sorte Hud eller Mattak er en
meget yndet og sund Føde, baade i raa og kogt Tilstand, og
forsmaaes heller ikke af Europæerne. Derunder er det tykke
Lag Spæk, som kan give indtil 4, men i Gjennemsnit dog
neppe 2 Tdr., og dernæst Kjødet, som tillige med de andre
spiselige Dele ogsaa kan anslaaes til et Par Tønder. Det er
et farligt Foretagende for Grønlænderne, i deres usle Kajakker,
at binde an med saa store Dyr, om de endog ere flere om
det, som gjerne skeer, da de nærmeste ile til Hjelp, naar der
er sat fast med Harpunen i en Narhval. Naar dette er skeet
hører man gjerne Raab fra Fjeldene, hvor der i de Dage
bestandig holdes Udkig, og naar nu Dyret efter nogle Timers
Forløb er dræbt og buxeret ind, samt slæbt paa Land, efterat
Fangerne have udskaaret visse Stykker, som de sikkre sig som
dem nærmest tilkommende, saa frembyder der sig et væmmeligt
Syn, man kunde vel næsten sige, af blodig Graadighed hos
Groønlænderne. De glemme sig ganske selv over denne Masse
af lækker Føde; det synes ikke, som om der ved denne Leilighed
tages betydelig Hensyn til Eiernes Ret; thi Store og Smaa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 14 12:42:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hrgronland/1/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free