Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Psalmebogen findes »Af Højheden oprunden er« (Nr. 153),
»Du, Herre Christ, min Frelser est« (Nr. 117) og den
skjønne Aftensang Nr. 82, noget moderniseret - ikke altid
til Fremme for Digtets poetiske Skjønhed; fremfor
Psalmebogens Begyndelsesstrofe:
Den lyse Dag forgangen er,
og Natten nu fremskrider:
O Jesu Christ, vor Herre kjær,
bliv hos os alle Tider!
Glæde os Gud i Himmerig!
synes Sthens troskyldige Sprogform at burde foretrækkes:
Den lyse Dag forgangen er,
og Natten hun hænger os paa.
O Jesu Christe, Herre kjær,
Du altid hos os blive maa:
Glæde os Gud i Himmerige.
C.J. BRANDT og L. HELVEG (i »Den danske Psalmedigtning«,
1846, der er den fyldigste Anthologi, som A.G. RUDELBACHS
»Om Psalmelitteraturen«, 1856, er det kritiske Hovedværk
for denne Del af vor Digtnings Historie) betegne denne
Psalme som et af »de inderligste Hjertesuk, vor hele
Psalmebog har at fremvise. - Man seer iøvrigt,« tilføje de,
»at Sthen ogsaa har søgt at fortsætte, hvad man tidligere
havde begyndt, efter Tidens Synsmaade at smedde hellige
Kar af Ægyptens Guld og Sølv, og heller ikke heri var han
uheldig; ligesom man tidligere, for at fordrive
»Boleviserne«, havde omarbejdet Helgensangene eller
underlagt dem andre Ord, saaledes har man af Sthen
adskillige »christelig forvendte« Elskovsviser, deriblandt
»Guds Godhed ville vi prise«, »Et trofast Hjerte, o Herre
min«. Ogsaa naar han oversatte fra Tydsk, var det ikke en
ukaldet Rimsmeds slaviske Oversættelse af Ordene, men en
fri og tidt flydende Gjengivelse af Tanken«. Se endvidere
C.J. BRANDT »Psalme-digteren H. Chr. Sthen«, 1888.
End mere lærer man at skjønne paa en virkelig Digter som
Sthen, naar man mod Tidsrummets Slutning, omtrent et
hundrede Aar senere, seer Kingo dele sin Berømmelse med
og selv i høj Grad paaskjønne en Psalmedigter som ELIAS
ESKILDSØN NAUR, en from og flittig Mand, om hvem Samtiden
fandt, at han »skrev med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
