- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
599

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund og Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den komme vil - med Højhed om sin Pande,
den nye Tid, som Sol i Foraarspragt,
der ikke bryder Vintrens Baand med Magt,
men smelter Lænken for de bundne Vande.
Og den vil strække Spiret vidt om Lande,
og den vil kaare Kæmper til sin Vagt,
men ikke lønne Mænd i sine Haller,
hvis Maal er Skygger og hvis Vaaben Skvalder.

Medens den konservative Ungdom roligt afventende
imødeseer denne indenfra frembrydende Fornyelse, har
den ingen Grund til at svare paa udfordrende Tilraab
fra Modpartens Side - hvis den vil fordre Svar, saa
faaer den bie - »thi vort Prærogativ, det er at tie«.

Kaalunds Replik kom den 30. Marts i Form af et »Foreløbigt
Gjensvar til min Ven Digteren S. Schandorph«. Det begynder
med Tak og Komplimenteren:

Fyndigt, men kjærligt har Du svaret mig, Ven;
stærke Strenge i mit Indre har Du bragt til at dirre!
Haandtrykket giver jeg varmt Dig igjen!
- Dig kunde altsaa min Barskhed ej tirre;
sjelden sidder Hjertet saa højt nu hos Mænd!
Tak for hvert dygtigt Ord, Du har mig sagt -
for dit Haab: at aldrig min Fortid jeg svigter -
- mest dog for den Hyldest, Du har Mennesket bragt!
- jeg er Menneske mer end jeg er Digter!

Fortsættelsen og Slutningen er holdt i samme Tone. Ved
sit Kampraab har Kaalund nærmest havt til Hensigt at
opmande og advare sine »kjære unge Venner«, »tømre
dem til Fremtidens Mænd« og »vare for Beruselsens
Fare«. Det er ham ligegyldigt, hvem der tager ham
til Indtægt, enten det er dem, der gaa i Spidsen,
eller dem, »der sjokker efter« (dette Udtryk havde
Schandorph brugt om det konservative Parti):

Jeg forbliver mig selv! Sætter Intet paa Spil -
tænker om de Sidste: maaske deres Kræfter
vil ikke slaa til -
mulig deres Fødder af Vandringen er ømme -
mulig har de ondt ved at nøjes med Drømme -
fordrer her i Livet noget Andet og Mer
end abstrakte Ideer:
- Kraft til at bære deres Kors, for Exempel -
slæbe dog som vi, skjøndt Du ikke det seer,
deres fattige Skjærv til Fremtidens Tempel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free