Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Den engelske Lods». 243
paa de øde Byrumer,
udad høie Mezzaniner
slangemægtig inden kort
kaade Efev vilde gro;
langsad Ribbene paa Vraget,
ind- og udad langs de sorte
Dødens Munde, Skydsets Porte,
arm tyk, eviggrøn sig sno;
stærkere end Ankertouge
sammenknytte Flaadens Bouge,
sammenflette kabbelfast
Raa til Raa og Mast til Mast;
til dem takle
med sin seige lange Rakle,
som med ægte Baadsmandskast.»
Og synderlig mindre overdaadig er ikke den berømte
dity-rambe over Hardanger, der danner digtets næstsidste afsnit.
I denne rige ramme af naturbilleder er lodsens historie anbragt.
Ogsaa her dreier det sig om friske og ufordærvede naturbørns
lidelser under deres sammenstød med repræsentanterne for en
fordærvet civilisation. Specielt er der en vis lighed mellem lodsens
fortælling og hovedhandlingen i «Barnemordersken». Her som hist
har en rig og mægtig vellystning — lord Norriscastle alias advokat
Roderigues — kastet sine øine paa en af folkets kvinder — Mary
Ann, Nannette —, og for at naa sit maal lader begge sine ofres
naturlige forsvarere presse til krigstjenesten — Mary Ann’s mand,
lodsen Johnny=Nannettes forlovede, Josef —. Den videre udvikling
er imidlertid høist forskjellig. Mary Ann bliver som bekjendt
virkelig offer for lordens efterstræbelser og tumles om i den store
verden først som hans hustru, siden som hans enke, indtil hun og
Johnny efter mange gjenvordigheder endelig forsones og afslutter
sit liv i idyllisk fred, omgivet af «det underdeilige Hardangers»
herlige natur. «Det bevægede Liv blandt et mægtigt Folk og de
historiske Minder, der knytter sig dertil, Civilisationen i sine
Storværker og i sin Forvildelse, det raske Sømandsliv hjemme og Verden
rundt, det huslige Livs patriarkalske Lyksalighed, Naturen i dens
Storartethed og i dens legende Uskyld — kort sagt alle hans
Digtnings Elementer er her samlede som i en hel Støbning. Selv
betragtede han dette Digt som sit mest vellykkede, og med god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
