Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven.
325
der et lidet firkantet vindu, hvorfra han kunde se et stykke
opover den vei, IDA havde at passere, naar hun fra sit hjem høiere
oppe i Pilestrædet vandrede ned til byen. Her sad WELHAVEN og
speidede efter hende, og naar han saa den kjære skikkelse nærme
sig, skyndte han sig ned paa gaden og mødte hende som ved et
rent tilfælde. Undertiden blev nogle ord vekslede mellem de to,
undertiden blot en hilsen og et blik. Det var alt, hvad deres
stakkels haabløse kjærlighed turde tillade sig.
Welhavens bolig i Pilestrædet.
Under saadanne omstændigheder er WELHAVEN’S første erotiske
digte bleven til. Intet under, at der hviler et drag af vemod over
dem. Hvor han færdes, og hvor han vanker, dukker tanken paa
den elskede frem. Sommerens Skjønhed vækker kun hans længsel
efter hende, høstens tungsind bringer hans saar til at bløde, ballets
hvirvlende larm ripper kun op i minderne om hans korte lykke.
Det første og uden tvivl det ældste af disse digte er det
gjennem KIERULF’S musik bekjendte «En Sommersang» — «Fagre
Dal, lyse Sommer» —. Her er kjærligheden endnu ikke haabløs.
I den frodige sommernatur længes kun digteren efter sin fraværende
elskede; hendes nærværelse vilde gjøre «Dagen dobbelt smuk»; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
