Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Fjerde tidsrum 1857—1869.
han «Halte-Hulda», i det sidste «Maria Stuart i Skotland». Det er
i denne periode, han yder sit vægtige bidrag til den literaturgruppe,
som man har døbt det norske historiske drama. Og det er derfor
rigtigst, at disse arbeider her behandles under et.
«Halte-Hulda» handler om kjærlighed og om lidenskab, om
had og om hævn. Stykket udkom samme aar som HENRIK IBSEN’S
«Hærmændene paa Helgeland», og det har sin interesse at
sammenligne disse arbeider. De ligner hinanden, og dog er de yderst
forskjellige. Det nye tidsrums aandsretning har præget dem og
frembragt interessante og paafaldende ligheder, som selv de to
digterindividualiteters indbyrdes forskjellighed og de deraf betingede
afvigelser ikke har formaaet at stille i skyggen.
I stilen er der ingen lighed. IBSEN’S drama er, som bekjendt,
skrevet i sagastil. BJØRNSON har derimod endnu ikke vovet at
gjennemføre sagastilen paa det dramatiske Omraade. Saa dristig
nyt hans drama er i poetisk henseende, er det fra formens side et
forsøg paa at vandre i de gamle anerkj endte spor. Det er skrevet
i den OEHLENSCHLÅGER’ske tragedies jambestil. Man mærker
imidlertid overalt, at det gamle kar har vanskeligt for at rumme den
nye gjærende vin; den skummer over, den sprænger karret. Frå
metrisk synspunkt er disse jamber alt andet end fuldkomne; men
interessante er de, idet de, ret som det er, overrasker med nye
vendinger, med ejendommeligheder i udtryk og klangpræg, der paa
grund af sin norskhed har en egen uberørt friskhed. Trods
verseformen taler altsaa «Halte-Hulda» ligesaa tydelig som
«Hærmændene paa Helgeland» om, at den OEHLENSCHLÅGER’ske stils tid var
forbi i Norge. —
— Men Skjøndt sagaen ikke har præget «Halte-Huldas» form,
er det dog den, der har inspireret det hele. Som IBSEN er
BJØRNSON bleven grebet af de stærke skikkelser og de vilde optrin i de
islandske ættesagaer, som IBSEN har han fæstet sig ved visse
hovedskikkelser, tildels de selvsamme; og som IBSEN har han endelig
gjenfremstillet disse sine indtryk i fri digterisk form, altsaa givet et
slags frit dramatisk billede af sagatidens aand, ikke en
dramatisering af nogen enkelt saga eller noget enkelt saga-afsnit.
Sagaernes storstilede kvinde, med den luende lidenskab og det
flammende had, den store, stolte valkyrie, hvis kjærlighed ikke eier
«Halte-Hulda».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
