Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Theologi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn
- Indledning
- I. Den ældste Tid fra 1814 til omtrent 1834
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilovers til theoretiske Studier. Man vil hos os neppe finde Navne paa
Theologer, der i den Grad have brudt nye Baner eller fremkaldt en eller
anden karakteristisk Bevægelse, som f. Eks. GRUNDTVIG eller S.
KIERKEGAARD i Danmark. Under den hele Periode vil det vise sig, at det
fornemmelig er tydsk eller dansk og i den seneste Tid engelsk Indflydelse,
som har givet vor Theologi sit vekslende Præg, saa at man ikke maa vente
at faa læse om nogen theologisk Virksomhed af særdeles original Natur.
1. Den ældste Tid fra 1814 til omtrent 1834.
Den merkeligste Personlighed i vort kirkelige Liv ved Aarhundredets
Begyndelse var utvivlsomt den bekjendte Bondeprædikant HANS NIELSEN
HAUGE, født 1771 i Tune i Smaalenene, Søn af gudfrygtige Forældre,
der trods Geistlighedens hyppige Henfaldenhed til halv-rationalistiske
Anskuelser søgte at bevare de kristelige Traditioner fra gammel Tid. Den
unge Hauge var en begavet og belæst Bondegut, der ved eiendommelige
Livsførelser kom til en meget sterk og dyb religiøs Opvækkelse, hvorefter
han følte sig opfordret til at ofre sig for Arbeidet paa at vække Folket
til Syndserkjendelse. Dette tog sin Begyndelse 1796. Han udgav
efterhaanden adskillige populære Skrifter, mellem 1796 og 1804 ikke
mindre end 14, hvoriblandt en fuldstændig Epistel- og Evangeliepostil,
«Den kristelige Lære» (Kjøbenhavn 1800). Han holdt Opbyggelsesmøder
næsten i hver Krog af Landet og stiftede under dette et Broderskab eller
en Vennekreds, der efterhaanden fik Navnet «Haugianere». Selv led han
ikke lidet under Geistlighedens Bestræbelser for at standse hans
Virksomhed, der vel ikke ganske var uden Farer og i ethvert Fald ikke korrekt
efter den dagjældende Lov, nemlig Konventikelplakaten af 1741, som
forbød saadanne gudelige Forsamlinger. Han maatte gjennemgaa mange og
det temmelig haarde Medfarter, blev fængslet 1804 og slåp ikke løs før
1811 mod Kaution. Hans Helbred led et stort Knæk, ligesom han var
økonomisk ruineret. Da han kom løs, havde han imidlertid samlet sig
saamange Venner, at de kunde sikre ham en sorgfri Alderdom ved at
indkjøbe til ham en Gaard i Aker, hvor han boede til sin Død i 1824.
Sine Erindringer fra sine mange Reiser og Vandringer har han samlet i
sit «Testamente til mine Venner». — Hauges Liv og Virksomhed har
været beskrevet af Flere, sidst af Prof. Dr. BANG, hvis Skrift maa
ansees som det grundigste og udførligste, skjønt af Enkelte betragtet
som ensidigt. Han har ogsaa havt sine Modstandere, og lige ind
i vor Tid er den skarpe Polemik om hans Person og Virksomhed
ikke forstummet, idet Enkelte med Styrke have haandhævet, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 21:51:21 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/4/0004.html
