Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 -
Om eftermiddan.
...de kommer paa stengulve derute, skrittene
nærmer sei, og oprejst staar jei der mitt i cellen og
stirrer i angest mot døren. Saa ringler nøjleknippe
og nøjlen sættes i, og knæerne vakler under mei
mens hjerte slaar et par tonge besværlie slag, som
kan det ikke mer men vil stanse og revne.
Saa gaar døren op og hun kommer fort inn, og
tar mei varmt i haannen og ser mei kjærli inn i an
sikte, me store fugtie øjne, og et nervøst, smerteli
smil om munnen :
— Hvordan har Di det? spør hun ømt.
Jei kan ikke svare, bare ser forfærdeli
taknem-meli paa henne, og noen store taarer triller nedover
ansikle mit og drypper paa gulve.
Erik sætter sei ve vindue me en bog, Vera paa
chæselongen, og jei paa en stol likeoverfor henne —
vi har det lille brune fløjelstrukne bore mellem os
— og me hjerte fyldt af taknemmelihet stirrer jei
inn i det kjære kjærlieansikte hennes. Men jei kan
jo ikke for Erik derborte faa sagt henne hva jei føler
ve at hun er her — og saa bare griper jei en blyant
og skriver paa en lap papir :
— Er du gla i mei endda ?
— Ja, min egen kjære elskede gut, det er jei !
skriver hun tilbake.
Skjælvende af glæde rækker jei haannen hen over
bore efter hennes — og da hun me et fort sideblik
paa Erik gir mei den, bøjer jei mei skjælvende
frem og trykker et langt varmt kys paa den — ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
