Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 196 —
over et helt liv som er tapt... det er lissom ikke
mit liv, men det er saa forfærdeli tongt at det er
tabt... og hode mit faller af sei sell ned paa
hennes bryst og hun lægger kjærli armen om halsen
paa mei, og jei faar lov til aa ligge der ve hennes
bryst og graate ut...
— Saa! sier hun tilslut og klapper mei venli
paa kinne — ikke graat naa mer ?
og jei holler strax op og tørrer øjnene og ser
taknemmeli paa henne og syns hun er forfærdeli
snil — og saa klapper hun mei igjen paa kinne
og sier igjen noe venli til mei som jei ikke
forstaar, og tar mei ve haannen og lejer mei ned paa
vejen igjen og videre opover gjennem skoven. —•
Et par gange slipper hun haannen min, mens vi
passerer forbi noen husmanns-hytter, og da
læng-ter jei efter aa komme inn i skoven igjen; men
naar jei saa igjen gaar der og holler henne i
haannen og ser op paa det kjære snille ansikle
hennes, da syns jei igjen at alting er saa gott, og
ønsker mei ingenting mere i verden.
Mitt nede i en lang bråt bakke me høj skov paa
begge sider stanser hun og slipper min haann
— og me skræk opdager jei noe hvitt som skinner
frem mellem træerne et stykke længer nede,
skjønner at det er de første huse af Hvidtstén, og
ser angest op paa henne.
— Ja, naa kan jei ikke la Dem følle mei
længer ! sier hun me store bedrøvete øjne.
Det er som trænger orene en tid for aa række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
