Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119. Blad. 189
der, vare Folk, som holdte det for saa let en Sag,
at komme ind i Templen, og derfor løbe paa disse
Veie ved Foden af Bierget, uden at giøre sig
Umage at bestige det. Merkur tog derpaa Dig-
teren ved Haanden, og førte ham med sig paa
den høieste Spidse af Bierget ind til Templen
selv. Bed Enden af Hoved-Veien, som førte
til den, var en stor Port, som blev bevogtet af
en gammel ærværdig, alvorlig og dybsindig
Mand. Merkur kaldte ham Genius. Veien
selv var efter Merkurs Beretning i forrige Tider
anlagt og banet ved de største Mænds Flid.
Strax ved Indgangen i Templen var et
Kammer, hvori de berømteste Poeters Skilderier va.
te opstillede; I det næste vare de beste
Historieskriveres, i det tredie de fortreffeligste Taleres
Støtter. Under disse bemerkede Digteren i sær
Pericles og Phocion, den yngere Gracchus
og Julius Cæsar. Ved den inderste Tempel
stod Quintilian, som ikke tillod nogen at gaae
ind uden forst at have prøvet hans Beqvemhed.
For des lettere at anstille denne Undersøgning
betente han sig af en anden Person, som ikke stod
langt fra ham, og som Merkur kaldte den
Viise af Stagira. Denne, sagde han videre,
forlangte i sær af sine Discipler Flittighed og
Taushed. Efter denne Samtale førte Merkur
Digteren midt ind i Templen. Her sad Gud-
inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
