Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 7. Fylkeskongedømmet eller Kongedømmet i Fylkesforfatningens Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkeskongedommet. 25
at en Kvinde selv kunde komme til at besidde det, men saaledes at en
Kongedatter i dette Tilfælde kunde bringe Kongedømmet, som et Slags
Medgift, over til den, hun egtede, eller Mand af Kvinde (Dattersøn
f. Ex.) kunde arve det, naar Mand af Mand (Søn eller Sønnesøn
o. s. v.) ikke vare forhaanden1). s
At denne Arveret saaledes dengang strakte sig langt videre end ef-
ter det norske Riges Oprettelse, lader sig maaskee bedst forklare deraf,
at Fhlkeskongedømmet i Almindelighed opretholdtes ved Kongeættens
private Gods og derfor arvedes efter samme Negler som dette. Kon-
gedømmet ansaaes da snarere som et Tilbehør til Godset, end omvendt.
Imidlertid er det ei usandsynligt, at i saadant Tilfælde, som ovenfor
er nævnet, oftest et formeligt Samtykke eller endog et Valg fra
Folkets Side har været udkrævet for at hæve den, der arvede Kon-
genavnet og Kongegodset, til en virkelig Fylkekonges Verdighed· Dette
har ganske vist sundetSted, om end den Arvendebar Kongenavn forud,
men været saameget mere nødvendigt, hvis han tilforn ikke var Konge.
Naar derimod Søn arvede Fader, da blev Udentvivl, ligesom i senere
Tider, Kongedømmet ved hans høitidelige Antagelse ikkun, som det hed,
tildømt ham af Folket som en ham tilhørende Ret.
Fylkeskongedømmet var som Følge af den paapegede almindelige
Arvegangsmaade deelbart mellem flere Kongesønner. Undertiden gav
l) Kong Evstein Halfdansson skal saaledes have faaet Kongedommet i Vestfold
ved at egte en Datter og eneste Barn af den daværende Konge der, Erik Agnars-
son (Sn. Yngl. S. Kap. 51). Evsteins Søn, Halfdan, synes paa samme Maade
at have faaet Vestinare ved at egte en Datter af den derværende Konge Dag (Sst.
Kap. 52). Halfdan Svarte tog Kongedomme over en Deel af Agder paa Grund
af, at han var en Datterson af den egdske Konge Harald Rødskjeg (Sst. Kap.,
53 jft. m. Sn. Halfd. Sv. S. Kap. 1). Samme Halfdan egtede Ragnh«ild, en
Datter af Harald Guldskjeg, Konge i Sogn, og avlede med hende en Søn,.
Harald. Denne blev opfostret hos sin Morfader, som, da han selv var sønneløs,
»gav den unge Harald sit Rige og lod ham tage til Konge over Sogn«. Strax
efter døde Harald Guldskjeg, dernæst Ragnhild, og endelig den tiaarige yngre
Harald, hendes Søn, kort efter hinanden. Nu, heder det, drog ·Halfdan Svarte
til Sogn med en stor Hær; »han fordrede der Rige og Arv efter sin Søn, fandt
ingen Modstand og lagde dette Rige under sig« (Sn. Halfd. Sv. Kap. 3). J
de anførte Tilfælde maa det dog merkes, at den Arvende altid er Konge forud,
altsaa ikke først erhverver Kongenavnet eller Kongeverdigheden ved Arv,
men egentlig ved Arven kun udvider det Rige, han allerede raadede for som
Konge. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
