Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
NF 77.
Kjøbenhavns
flydende M
s—
medigetet——as J. L. Heibeisg.
ngiven as Ferdinand Prinizlaii.
Et Brev fra Peiggesett.
ll.
Men seg mærket-, at jeg, trods mit beskedne For-
sæt, sorsoger at besvare Deres Brev. Velanl Da
jeg eengang har forvildet tnig paa denne Vellystvei,
vil seg sorsolge den saa langt jeg kan, trods den
bedrevelige Figur seg giae derpaa. De taler mig,
kiaereske Ven, om et Folk, som stedse elskede
mig, hvis yndede Sanger jeg engang var, og
soin sor naervaerende Tid vredes, og — glemmer-.
De synes at forstaae ved dette Folk det danske.
Men hvad berettiger Dem, min Ven, til denne
Formodning? Paa hvad Grund troer De, at
Danmark nogensinde har elsket mig? De selv, og
maaskee ni eller ti andre Landsmænd, ere mig rig-
tignok i mange Henseetider jnstsk omuisim mil-
liumz men paa den Maade kunde jeg med storre
Feie troe at det hellige Romerske Rige og det van-
heilige Franske stedse har elsket mig. Man læser
gierne min Labyrinth, siger De. Det beviser i det
Høieste at man elsker dett — og dog knnde der si-
ges meget selv derom —- sperg Brnmmerl Man
synger gierne mine Viser-. Men ere de saa elendi-
ge, at der brhoves Kierlighed til Digtereii for at
synge dem? Det paastaaet maaskee andre-; men
De sikkert ikke. Et Folks Kierlighed maa dog vise
sig i noget; men hvori har mit Folk viist, at det
elskede mig? Evalds, Vessels, og andres Siiaebne
var blevet min, hvis jeg var bleven i Danmark.
Et Folk, nok saa lille, der elskede og yndede sin
Smiger, vilde ved en eenesie Snbseription, uden
at sorneerme Delikatessen, lettelig redde ham sra
Mangel paa det allernodvendigske. Intet, uden
Boghandlernes Betaling for Arket, kan give en
rigtig Maalestok soe den Yndesi en Forfatter nyder
«i sit Land. Hvad giaesisrie Omgang angaaer, da
har jeg ingensteds fundet mindre end i Kiobenhavn.
Og hvad Agtelseii betraesfer . . . . ial der var en
Tid, da jeg paa en venskabelig Fod omgik med
sprindser og Grever og Baroner og deres Genial-
inder i Kiobenhavnz men de vare alle tydske, kjære
Ven; og selv vor sortresselige Kronprinds lærte blot
af tydske at kjende mig. "Det kom as min For-
tydskning." Aldeles ikke-, thi netop medens disse
oenscabelige Forhold fandt Sted, skred og digtedr
jeg blot dansk. Tal mig om Heibei·g, som agtet
og hndct og elsket i Danmark; men ikke om Bag-
gescn. Qm, as hvem, og hvorledes oi ere elskede,
min Vest, sole vi selv best. Deres Jllnsion reiser
sig blot deraf, at De selv onder mig. De er dansk
—- nien alle Danske ere ikke Den-. Et lille Vink
om mit Folks virkelige Agtelse og Kierlighed· Me-
deitei mit temmelig lange Ophold i Paris har Tyd-
ske as forstieellige Stænder, sra Prindser as til
Studentere, erkhndiget sig om min Boepeel og be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
