Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agtelse foe alt objeetivt Bestaaende, for Ret og
Retfærdighed og Lovenes Hellighed. Derfor ere,
som Tie-i meget rigtigt bemærkes-, nasten alle hans
Digterværker asfattede i Formen af en Proees,
hvori Pro og Contra stille sig med lige Kraft imod
hinanden, uden at Digteren ved noget Magtsprog
giver den ene Paet Ret, og den anden Uret; det
er Tingenes egen Magt og deres indeoeerende For-
nuft, som han lader gjøre lldslaget i sidste Jnstans.
Vel seer man, iserr i hans tidligere Værker, en ved
Siden as denne obseetioe Magt fremtradende Sub-
feetivitet, der kjæmper med hiin, men dog ikke saa
meget for at overvinde den, som snarerei den Over-
beviisning, at den selv maa underkaste sig, skjondt
Underkastelsen ikke kan sinde Stkd eller have noget
Park-, forend efter en foregaaende Kamp paa Liv
og Ded. Men selv denne Strid fremtreeder, som
alt hvad der bevæger sig hos Digteren, aldeles dra-
matist. Det er ikke hans individuelle Subseetivi-
tet, men det er Menneskehedens, som kjamper mod
den fornuftige Nadvendighed. For saavidt efterla-
de hans tidligere Parter ofte et utilfredsstillende,
fa sonderrivende Indtryk , men selv dette aftager,
eftersom hans Aand meer og meer udvikler sig, saa-
ledes at hans sidste Arbeide, det her omhandlede
skuespil, barer det beroligende Prag af de kjamr
pende Magters Forsoning. Hvad vilde han ikke nu
forst have kunnet virke, da hans Aand havde gjen-
nemgaaet denne Crisis« uden at bukke under for
dens Angreb?
Tieck har allerede saa ofte omtalt dette Skue-
spil, og anvendt saa grundig en Critik derpaa, at
man ikke kan gjore bedre end at henvise til ham.
Een af hans Bedotnmelser har allerede varet over-
sat i Nye Aftenblad, 1826 S. 392. Jeg vil
her ankae Tiecks sarste Critik derover-, som er eri-
dre end Stykkets Opfarelse paa noget Theater, thi
den udkom samtidig med Stykket felo, nemlig i
Fortalen til Klelsto hinterlassene Schrifrem her-
ausg. v. L. Tieck lBerlin 1821). Her hedde-
det« S. LXUL o. folg.:
«’J intet af sine Værker har Forf. saa klart
og reent afspeilet sin Aands hele Fylde, intet af
hans Skuespil er saa afrundet, og tilfredsstillet
saaledes alle de Forventninger, som det opvakker.
Man seer her ingen Forstemthed i Sjælen, intet
voldsomt Indgreb, intet Trak« ingen Stene isole«
ret; heller itke sleer i noget af hans foregaaende
Stykker Dramaet saaledes sin Ret. Af dette Park
maatte man i Sandhed hente det meest grundede
Haab, at i Kleist en nh Genitrs vilde hetreede vor
Seene. Frederik den Anden fort-ller i stne Alf-·
moires de Brsndebours, at den store Churfhrste
havde efter Slaget ved Fehrbellin vttret, at man
strengt taget kunde stille Prindsen af Homburg for
en Krigsret, men at det forresten skulde vare langt
fra ham, saaledes at behandle en Mand, der saa
tappert havde medvirker til Seiren. Denne kort
henkastede Efterretning tager Digtere-i saaledes,
som om Churfvrsten virkelig havde nedsat en Krigs-
ret, og denne havde domt Prindsen fra Livet. Det
vigtige, store Spargsmaal, hvad Subordination vil
sige, om den ikke i enkelte Tilfælde tor overtrædes,
bliver her udviklet for os i Handling, i Fornt af
en stor, dramatisk Proees. Alt hvad der kan siges
tll Fordeel for Sagen, bliver her paa en vardig
Maade fremfoet i Stokkets mangfoldige Situatio-
ner, ved Prindsens saarede Folelse, ved Omstæn-
dighederne selv, ved den Anklagedes Venner, og
alt dette bliver stedse ved Churfvrstens kraftigt teg-
nede Charaeteer med faa Ord henviist til sin rette
Plads og Gyldighed. Efter en stor Rystelse er-
ksender Prindsen selv sin Uret, han helliger sig Fa-
drelandet og den fornarmede Retfærdighed; og den
faderlige Fyrstes frie Benaadelse, som han hverken
ved Trudsler, Overtalelfer eller Overraskelser lader
sig asliste, beroliger og tilfredsstiller enhver Fra
lelse.»
"Chnrshrstens Charaeteer er et Mesterstnkke, og
er allerede nok til at bebnde os den modnede Dig-
ter. Kun Faa er det lykkedes, med saa stor Illu-
sion at fremstille Majestaten, hvori Alvor, Kraft
og Mildhed ere forenede, i ethvert Motnent stor og
adel, og stedse mennestelig, uden nogensinde at fore
falde til de tomme Ord og Billeder, hvormed sva-
gere Digtere saa ofte ville udmale deres Fyrsters
Charaeterer. Allene for dette fortrasielige Portrait
maa Fædrelandet vare Digteren taknemmelig. Men
i denne store Betydning er Værket selv et agte fn-
drelandst Digt, ikke blot et thdsk, ihvor meget det
end tilhører alle Thdste, men tillige i Seerdeleshed
et brandenburgsk, udett derfor, ogsaa kun i et
eneste Trak, at tabe sig i det Smaa, det Afsiutter
de, det Provinelelle."
·’5paa en saadan Maade, naar Digteren ikke
taler siendtligt og haanligt om andre besiagtede Ra-
tioner« semmer det sig for ham at forherlige sit
Fadreland, sin Fortids store Begivenheder og Cha-
rarterer; det er en Ære for ham, naar man og-
saa i hans Digt gjenkjender den Stamme, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
