Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Resien skulde betales naar han kom tilbage og hen-
tede Moderen og Barnet. Men det er alt 2 llger
siden han skulde komme, Vertens ere kjede af at
beholde hende saadan som Pant, og bange for at
saae en altfor stor Regning tilgode til evig Tid-
de haoe nu sagt hende ud, hvis hun ikke beta-
ler til idag Middag, og ville lade Politiet afhente
hende, og hun derinde gjvr ikke andet end græde
sine Øine rode fra Morgen til Aften; det kan godt
hjelpe, det skulde saadan Een betænke far, og ikke
gaae hen og bære sig saadan ad." - Da jeg var
bleven ene igjen, lad 2llt hvad jeg havde seet og hert,
mig om i Hovedet, det var mig ikte muligt at troe
saa slet om saa godt et Ansigt, jegkunde ikke over-
tale mig til at forlade den stakkels tydske Skue-
spillerinde i hendes bittre Nad, og min Lyst til og-
saa engang at leve lidt eventyrligt, forfekte mig til
at forlange mit Ophold i Gjestgivergaarden. Jeg
ilede hjem, fortalte min Vert at jeg tog paa Lan-
det, forsynede mig med Alt hvad jeg eiede af rede
Penge, pakkede en Kusfert og lod den bringe hen i
Gjastgivergaarden under Adresse til Doctor M.,
efter Foregivende den Mands med hvem jeg leilig-
hediviio kom til at reise, og var fra nu as ikke
mere i Kjabenhavn, men forestillede Hr. M. selv i
en elendig Kro, og det ene og alene for et Par
smukke Øine-l Skyld, for en tydsk Aetriee, der hav-
de havt et, for Aetrieer ganske almindeligt Uheld,
og som slet ikke kom mig det mindste ved. Saale-
des philosopherede jeg paa Henv·elen, men da jeg
igjen sad paa Nr. 7, stode de smukke taaresnlde Mile
atter saa levende for mig og stirrede saa bedende
paa mig, som om de ventede Redning as mig; det
ganske almindelige Uheld forekom mig høist nalmins
deligt, og Resultatet var at Aetrieen kom mig saare
meget ved.
Anerdoter og sentenser.
—
Lord Herve, der som Admiral eommanderede den
engelske Flaade i det mærkværdige Saflag den 19·
Juni 1794 mellem Englænderne og de Fransk-, var
meget gudfrygtig. For Slaget skulde begynde, bad
han knælende i sin Kahyt. To Matroser, som i
Nærheden vare sysselsatte med Tilberedelser til Sla-
get, lagde Mærke dertil. "Seet Du, sagde den
Ene til den Anden, hvad den Gamle gjor? Vi
burde faa at sige ogsaa gjare en Smule Bon." —-
"Ia nok, sagde Kameraten, men hvad skal vi da
bede om?’« s- "Jh nu, svarede hiin, vi kan jo
bede vor Herre om, at han vil slaae oo bi idag."
— "Fh for Satan, brod den Anden ham as, er
det noget at bede ham om? Troer Du ikke vi kan
slaae Franskmanden alene? Rei, lad os bede ham
om, at han bare ikke vil bryde sig enten om os
eller Franskmandene- saa skal vi nok feie dem."-
De knælede nu virkeligt, og da Samtalen var ble-
ven fort saa tydeligt, at Lord Howe godt kunde
here den, saa yttrede han siden, at skjendt den havde
forstyrret hans Andagt, havde han dog med sierre
Tillid begyndt Slaget.
J et Stykke af pieardt »Cn Morgen af
Henrik lV Liv," der gaaer ud paa at skildre Hos-
krybeti uendelige Smigrerier, svarer en Hofmand,
paa Kongen-l Spargemaal: Hvad Klokketr er? ——
"Hvad Deres Majeskeet allernaadlgst besaler." —
Saaledes skal virkeligen en Hofmand have svaret
Ludvig XV paa det Spargsmaem naar hans Kone
skulde l Barfelseng2 — «Naar det allernaadigst
maatte behage Eders Majesteet."
Da Califen af Bagdad med italiensk Tert
skulde gives paa det italienske Theater i Paris, vil-
de en af de forste Sangerinder, Mad. Morandi»
ikke modtage nogen Rolle i Stykket, fordi det, som
ellers i italienske Operaer er Recitatioer, her var
Prosa og skulde siges, ikke stjngee. Httn havde
endnu aldrig tale paa Theatret, sagde hun, og fryg-
tede det skulde mislykkeo hende.
Naar jeg, siger en tydsk Forfatter, horer en
Vert med torduende Stemme fireede at sætte Him-
mel og Jord i Bevægelse, fordi en as hans Gje-
ster har lastet hans Viin, saa taaler jeg altid-:
»tldentviol har Gjesten Ret, Vinen duer ikke."
Det samme tænker jeg ogsaa om en Forfatter-
Slrift, der glnbsk farer enhver, som dadler hans
Værk, ind paa Livet og tilraaber de Omskaaendex
«Tro ham ikke, han er en Bagvasker.’«
E. Kl.
sat-sendte « isolge sougelig allernaadigst Tilladelle, med koste- overatt l Danmark og pertugdonnnernn
Trykt hos Dlreetertr I. Hostrup Schuitz, songelig og universltetessogtrykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
