Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
at berolige og skjule den arbeidende Tanke i Overveielsens Hvile,
det skal dog altid være et Menneske gavnligt, at afbryde de
daglige Bekymringer og Glæders besnærende Gjentagelse, at
overvinde den misforstaaede Trøstesløshed, der kun vil høre
om hvad der ene passer for dens særlige Omstændighed; for
at udvides i det Større, for at hengive sig i det, der kun paa
en skjøn og frelsende Maade kan blive Bekymringens Gjenstand.
Kun naar Vandet i den Brvnd Bethesda rørtes, kun da var
det helbredende at stige ned deri. J aandelig Forstand er dette
lettere at fatte; thi dersom et Menneskes Sjel bliver stillestaa-
ende i Selvbekymringens og Selvbeskæftigelsens Eensformig-
hed, da er han Forraadnelsen nær, dersom ikke Betragtningen
rører og bevæger ham. Hvis han da bevægedes, hvis han, der
laae som en Værkbruden og Afkræftet, i Betragtningens Øie-
blik vandt Styrke til at samle sig, men hans fuldkomne Hel-
bredelse ikke strax paafulgte, det skal dog altid være til Vel-
signelse for et Menneske, at han bevægedes og rørtesz thi kun
deri er Frelsen, stundom paa een Gang, stundom lidt efter lidt.
Hvad har dog saaledes været Gjenstand for Forventning
som det Barns Fødsel, der nu, efter vort forelæste Evangelium,
40 Dage gammelt bragtes op i Templet, at fremstilles for Her-
ren! Ligesaa tidligen som Mennesket lærte at forstaae det, var
denne Forventning i Verden, tiltog i Tydelighed og Bestemt-
hed, medens Tiderne gik, medens Slægternes Udvalgte fry-
dede sig i Synet og langt borte hilsede det Tilkommende, hvis
Udebliven gjorde dem selv til Gjæster og Udlcendinge paa Jor-
den. Aarhundreder ere henrundne, men de ere ogsaa talte,
vor Utaalmodighed lægger Jntet til og tager Jntet fra For-
ventningens lange, lange Tid. Hvor langt er vel et enkelt Men-
neskes Liv, hvor mange ere hans Forventningens Dage, hvis
han talte dem alle tilsammen! Da kom Tidens Fylde. Den For-
ventede fødtes, hvem Østens Konger kom at tilbede; thi om
han end fødtes i et Herberge, og lagdes i en Krybbe, og om end
hans Moder kun var en trolovet Jomfru, og hans Fader en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
