Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
B. Saa maa da Eenheden tilveiebringes paa en anden
Maade. Vi ville atter her mindes Socrates, thi hvad var vel
hans Uvidenhed Andet, end Eenhedssudtrykket for Kjærlig-
heden til den Lærende? men denne Eenhed var tillige Sand-
heden, som vi have seet. Skal derimod Øieblikket have
afgjørende Betydning (——), da er dette jo ikke Sandheden; thi
den Lærende skylder Læreren Alt. Som da, soeratisk tænkt,
Lærerens Kjærlighed kun var en Bedragers, hvis han lod
Discipelen forblive i den Tro, at han virkelig skyldte ham Noget,
istedenfor at Læreren skulde forhjælpe ham til at blive sig selv
nok, saaledes maa jo Gudens Kjærlighed, naar han vil være
Lærer, ikke blot være en forhjælpende, men en fødende, hvor-
ved han søder den Lærende, eller, som vi have kaldt ham, den
Jgjenfødte, med hvilket Ord vi betegnede Overgangen fra ikke
at være til, til at være. Sandheden er da, at den Lærende
skylder ham Alt; men netop dette gjør Forstaaelsen saa vanske-
lig: at han bliver til Jntet og dog ikke bliver tilintetgjort, at
han skylder ham Alt og dog bliver frimodig, at han forstaaer
Sandheden men at Sandheden gjør ham fri, at han fatter
Usandhedens Skyld og at da atter Frimodigheden seirer i Sand-
heden. Mellem Menneske og Menneske er det at være For-
hjælpende det Høieste, men det at føde er forbeholdt Gaden,
hvis Kjærlighed er fødende, ikke hiin fødende Kjærlighed, om
hvilken Socrates ved en festlig Leilighed veed at tale saa skjønt.
Den betegner nemlig ikke Lærerens Forhold til Discipelen, men
Autodidaktens Forhold til det Skjønne, idet han, seende bort
fra den adspredte Skjønhed, skuer det i og for sig Skjønne, og
nu føder mange skjønne og herlige Taler og Tanker, JWUCWS
sem nøde-og Zoyovg sem »xyoe107r987rng nærer cimymzwoeror
A- sorzocogwgr orgosfmlgo (Symposiet§ 210 D); og herom gjel-
der det, at han føder og frembringer det, han allerede længe
har baaret i sit Jndre (§ 209 0). Betingelsen har han da i sig
selv, og Frembringelsen (Fødselen) er kun en Fremgaan af
hvad der var tilstede, hvorfor Øieblikket atter her i denne Jøden
i samme Nu er opslugt af Erindringen. Og den, der fødes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
