- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
213

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga. 213
Nu raadede han, og de fore ud til Byen/) og toge Herberge der. Dagen efter Mede de sig
for Kongen, just som han fad ved Bordet, hilsede ham og sagde, at de fore med Sveakon
gens Mrende. Kongen bad dem komme til sig Dagen efter. Dagen derpaa, da Kon
gen havde hort Messe, gik han til sit Thinghuus, lod kalde did Sveakongens Mcend og bod
dem frembcere deres Wrende. Da talede Thorgaut og siger forst i hvad Wrende de vare
sendte, og siden hvorledes Indthronderne havde svaret. Derefter bade de Kongen give Dom
i Sagen, paa det de kunde vide, hvad Udfald deres A3rende did stulde faae. Kongen
svarer: «saalcenge larlerne raadede Landet, var det ikke Underlige, at Landsfolket ansaae sig
pligtig til at vise dem Lydighed, hellere end at boie sig under udenlandste Konger; thi de
vare attbaarne til dette Rige. Men det havde dog vceret rettere, at larlerne havde ydet
de Konger Hjcelp og Tjeneste, som vare lned Rette komne her til Riget, heller end udenland
ste Konger, og yppe Ufred imod de rette Konger og berove dem Land og Rige. Hvad nu
Olaf Svenste angaaer, som kalder sig berettiget til Norges Rige, da veed jeg ei hvad Krav
han derpaa kan have, som saa er i Sandhed; men mindes monne vi vel den Mandstade,
som vi have faaet af ham og hans Frcender." Da siger Asgaut: «Ei er det Underlige,
at Du kaldes Olaf Digre, da Du saa storagtigen svarer paa stig Hovdings Ordsending, og
ei indseer Du tydelige», hvor tung Kongens Vrede vil vorde Dig at bcere, hvilket de have
maattet prove, som havde storre Kraft, end Du monne synes at have. Men vil Du ende»
ligen saa traat holde paa Riget, da er det bedst for Dig at fare til Kongen og vorde hans
Mand, og vi stulle da bede ham med Dig om, at han ville give Dig dette Rige som Lehn."
Kongen svarer i al Sagtmodighed: «jeg vil give Dig et andet Raad, Asgaut, far nu Vster
tilbage og stig Eders Konge som saa, at jeg tidligen til Vaaren stal gjore mig scerdig til at
fare oster til den Landsgramdse, som fordum stilte Norges Konges Rige fra Svithjod. Da
kan han komme, om han vil, paa det vi kunne stutte Forlig med hinanden, og Enhver af os
beholde det Rige, hvortil han er odelbaaren." Nu vende Sendemcendene om, tilbage til
deres Herberge, og beredte sig til at fare afsted; men Kongen gik til Bords. Sendemam
dene gik derpaa atter til Kongens Gaard; men da Dorvogterne faae det, mcelde de det for
Kongen, som forbod dem at indlade Sendemaendene. «Jeg vil ikke tale med dem," siger
han. Derpaa fare Sendemaendene bort, og Thorgaut siger, at han vilde vende tilbage med
sine Mamd; men Asgaut paastaaer fremdeles, at han vil rogte Kongens Mrende. Da
stiltes de ad. Thorgaut farer nu til Stri nd; men Asgaut til Gaulardal, derfrå til Or
ka dal, og agter at fare derfrå sor til More, for der at rogte Sveakongens Mrende. Da
Kong Olaf derom kommer til Kundstab, sender han Gjcester ud efter dem, som traf dem paa
Nosset ved Stein, bagbandt dem og forte dem ned til Gaularaas, hvor de reiste en Gal
ge, og hcengte dem saaledes, at de kunde sees af dem, som droge den almindelige Vei uden
fra Fjorden. Denne Tidende spurgde Thorgaut, for han foer tilbage fra Throndhjem, hvor
paa han ilede paa Tilbagereisen, indtil han traf Sveakongen, og fortalte ham, hvorledes det
var gaaet dem paa deres Reise. Kongen blev overmaade vred, da han Horte denne For
tolling, og det fattedes ham da ikke paa store Ord. Derom taler Sighvat:
I) Nidaros.
Btrin<i (ogsaa Otlsnd), d. e. Stranden, Kysten, nu Strinden, hvori Staden Throndhjem
(Xillain») er beliggende; deraf havde den tilgrcendsende Deel af Throndhjems-Fjorden Navn af
Btiincl»ler eller nu Strinde-Fjord, see S. 53.
ftaulai-salr, Guldalen, Oi lia6alr, Drkedalen, see S. 52.
Hlw i-i, her NorcimNli, Nordmsr, see S. 55.
Ot ein li, nu Gaarden Steen, paa hvis Grund Vyncessets Kirke staaer, see S. 52.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free