Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Olaf den Helliges Saga.
«sap. 127
Erlings For:
lig mcd
Kong Olaf,
hore Hoimesse. Nu gik Thorarin til Kongen og bad ham faae Mcend til at passe paa
Morderen. „leg vil nu," sagde han, „v<ere fri for hans Sag." Kongen takkede ham
derfor og fik Mcrnd til at passe paa Asbjorn, som nu igjen blev lagt i Lamker. Da nu
Folk gik i Hoimesse, blev Asbjorn ledet til Kirken, og han stod udenfor Kirken, tilligemed
sin Vagt; men Kongen og hele Almuen stod inde i Kirken ved Messen.
Nu maa vi igjen fortcelle, hvad vi kom fra, at Erling og hans Sen Skjalg holdt Raad
om denne Våande, og efter Skjalgs og Erlings andre Sonners Tilstyndelse bestemtes
omsider, at de stulde samle en Hcer og udsende Budstikke, hvorefter en stor Folkemagt i
en Hast kom sammen. De gjorde sig ien Hast fcerdige, taklede deres Skibe til, og da
Mandstabet optaltes, befandtes der at vcere ncesten 1500 Mand. Med denne Krigs
magt fore de afsted og kom om Sondagen til Augvaldsnces paa Kormt. De ginge op
til Gaarden med hele Mandskabet, og kom just da Evangelium var bleven lcest. De
ginge strår til Kirken, toge Asbjorn og brsd Lcenkerne af ham. Ved denne Gny og Vaa
benbrag lobe Alle ind i Kirken, som for vare ude. Men de, som i Kirken vare, saae Alle
ud undtagen Kongen, som stod uden at see sig om. Erling og hans Sonner opstillede
deres Mandstab paa begge Sider af det Strcede, som gik fra Kirken til Stuen, og Er
ling med sine Sonner stod Stuen ncermest. Da hele Messen var sungen, gik Kongen
strår ud af Kirken, og gik forst igjennem den aabne Plads mellem den opstillede Raekke,
derpaa hans Folge, Mand for Mand, og saasnart han kom til Doren, Mede Erling sig
for Doren, boiede sig for Kongen og hilsede ham. Kongen hilsede ham igjen og bad
Gud hjcelpe ham. Nu tog Erling saalunde til Orde: „saa er mig sagt, at min Frcende
Asbjorn haver gjort sig skyldig i en Misgjerning, og det er ilde, Konge, om dette er steet
Eder til Misnoie. Nu er jeg kommen for at tilbyde for ham Forlig og stige Boder,
som I Selv vilde have bestemt; men derved kjobe ham Liv, Lemmer og Ophold her i
Landet." Kongen svarer: „saa synes mig, Erling, som Du nu monne tykkes at have
Asbjorns Sag i Din Vold, og ikke veed jeg, hvorfor Du nu lader som Du vilde tilbyde
Forlig for ham; jeg tcrnker, at Du nu har sammendraget denne Hcerstare, fordi Du agter
at raade for, hvad der er os imellem." Erling svarer: „I skulle raade, Konge, og raade
saa, at vi stilles vel forligte.,, Kongen: „agter Du, Erling, at gjore mig rsd, og
kommer Du derfor hid saa mandstcerk? Nei, det stal ikke stee, og toenker Du paa Sligt,
da monne jeg ingenlunde sty." Erling svarer: „ikke behover Du at minde mig om, at
jeg tilforn som oftest har havt mindre Mandstab, end I, nåar vi modtes. Men nu stal
jeg ikke dolge, hvad der boer i mit Smd, nemlig denne min Villie, at vi nu stulle forliges;
thi ellers venter jeg, at der ei bliver fiere Moder imellem os." Erling var da rod i An
sigtet som Blod. Nu gik Bistop Sigurd frem for Kongen og sagde: „Herre, jeg byder
Eder paa Guds Vegne at adlyde mig, og at forliges med Erling, eftersom han tilbyder,
at Manden beholder Liv og Lemmer, imod at Du i alt Andet raader for Eders Forligs-
Wlkaar." Kongen svarer: „I stal raade." Da sagde Bistoppen: „Erling, giv Du
Kongen en Borgen, som han synes om, siden overgive Asbjorn sig paa Naade i Kongens
Vold." Erling Mede Kongen en Borgen, som han antog. Derpaa sik Asbjorn Liv
og Fred, overgav sig i Kongens Vold og kyssede hans Haand. Derefter forfoiede Er
ling sig bort med sit Mandstab, uden at der verledes nogen Hilsen imellem dem; men Kon
gen gik ind i Stuen og Asbjorn med ham. Siden forkyndte Kongen Forligs-Vilkaarene
saalunde: „dec stal vcere forste Vilkaar for vort Forlig, Asbjsrn, at Du ganger under den
Landslov, der befaler den Mand, som drceber Kongens Tjenestemand, at paatage sig sam
me Tjeneste, om Kongen vil. Nu vil jeg, at Du stal modtage det Foged - Ombud, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
