Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lavrans en stund efter sa, hun fik gaa ned til moren og
fru Aashild, skyndte Kristin sig ut og sprang over tunet
ned i vinterstuen.
IV.
Fru Aashild blev paa Jørundgaard det meste av
sommeren. Dette førte med sig, at folk kom dit og spurte
hende til raads. — Kristin hørte Sira Eirik si slængord
om det, og det dæmret for hende at forældrene likte det
ikke meget. Men hun skjøv fra sig alle tanker paa disse
ting, tænkte hellerikke over hvad hun syntes om fru
Aashild, men hun var med hende stadig og blev aldrig
træt av at høre og se paa fruen.
Ulvhild laa flatt utstrakt paa ryggen endda i den
store sengen. Hendes lille ansigt var hvitt helt ut paa
læberne, og hun hadde faat svarte ringer under øinene.
Det vakre gule haaret hendes lugtet skarpt av sved fordi
det ikke var blit tvættet saa længe, og det var blit
mørkt uten glans eller krus i, saa det lignet gammelt,
veirbrændt høi. Hun saa træt og pint og taalmodig ut
og smilte svakt og sykt naar Kristin satte sig op paa
sengen hos fiende og snakket og viste hende alle de
vakre gaverne som hun hadde faat av forældrene og
av alle deres venner og frænder vidt omkring. Der var
dukker og fugler og fæ, et litet bretspil, smykker og
fløilshuer og brogede baand: Kristin hadde det i et
skrin for hende altsammen — og Ulvhild saa paa alting
med sine alvorlige øine og slap sukkende herligheterne
ut av de trætte hænder.
Men naar fru Aashild kom bort til hende, saa lysnet
Ulvhilds ansigt op i glæde. Begjærlig drak hun de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
