Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svenden inde i smien. Ulvhild var med hende, hinket
rundt paa krykken sin og spiste bringebær som grodde
i stenrøiserne omkring jordet.
Om en stund kom Arne frem i smiedøren for at svale
sig. Han vilde sætte sig hos hende, men hun rykket
litt unna og bad ham agte sig saa han ikke sotet ned
sømmen, hun hadde over knæet.
«Er det blit slik mellem os nu,» mælte Arne, «at du
tør ikke la mig sitte hos dig for du er ræd,
bondedrengen skal skitne dig ut?»
Kristin saa forundret paa ham, saa svarte hun:
«Du vet da vel, hvad jeg mente. Men ta av dig
forskindet, vask kullet av hænderne dine og sæt dig litt
og hvil dig her hos mig —» og hun gjorde plads for
ham.
Men Arne la sig i græsset foran hende; da sa hun
igjen:
«Vær ikke sint nu, Arne min. Kan du tænke jeg
skulde vise dig utak for den vakre gaven du gjør til
mig, eller glemme nogensinde at du har været den bedste
vennen min herhjemme altid?»
«Har jeg været det da,» spør han.
«Det vet du vel,» sa Kristin. «Og aldrig skal jeg
glemme dig. Men du som skal ut i verden — kanske
du kommer til velstand og ære før du tænker — du
glemmer nok mig, længe før jeg glemmer dig —»
«Aldrig skal du glemme mig,» sa Arne og smilte.
«Men jeg glemmer dig før du glemmer mig — du er
bare barnet du, Kristin.»
«Du er ikke gammel du heller,» svarte hun.
«jeg er like gammel som Simon Darre,» sier han
igjen. «Og vi fører hjelm og skjold saa godt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
