Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hentet vand i en trækop. Sammen begyndte de at tvætte
Ulvhilds ansigt. Hun hadde ogsaa skrubbet huden av
knærne sine. Kristin lutet sig kjælende over de smaa
tynde benene.
Ulvhilds klage stilnet snart og hun graat smaat og
saart som børn gjør, der er vant til at lide vondt.
Kristin holdt hendes hode inde til barmen sin og rugget
hende sagte.
Da begyndte klokken at ringe til Vesper oppe i
Olavskirken.
Arne snakket til Kristin, men hun sat som hun
hverken hørte eller sanset, bøiet over søsteren, saa han blev
ræd og spurte om hun trodde, det var farlig. Kristin
rystet paa hodet og saa ikke paa ham.
Litt efter reiste hun sig og gik opover mot gaarden,
bærende Ulvhild i favnen. Arne fulgte efter, stille og
forvirret — Kristin saa saa fortænkt ut at hendes
ansigt var helt stivt. Mens hun gik, blev klokken ved at
ringe utover voldene og dalen; den ringte endda, da
hun gik ind i stuen.
Hun la Ulvhild i den sengen som søstrene hadde delt,
helt siden Kristin var blit for stor til at sove med
forældrene. Saa drog hun skoene av sig og la sig ned
med den lille, laa og lyttet efter klokken, længe efter
den var tystnet og barnet sov.
Det var kommet for hende, da den tok paa at klinge,
mens hun sat med Ulvhilds lille blodige ansigt mellem
hænderne, at kanske var det et tegn til hende. Hvis
hun vilde gaa i søsterens sted — hvis hun vilde love
sig til Guds og Jomfru Marias tjeneste — monne da
Gud vilde gi barnet helse og førlighet igjen.
Hun husket broder Edvins ord om at nu i disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
