Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der var ogsaa mange kvinder som likte ham vel —
han hadde disse øinene, og saa randt kjeften paa ham
støt. Nogen syntes han var en vakker mand — det var
helst slike fruer som syntes de var blit snytt paa
mændene sine, og saa unge møer, saanne som godt likte at
mænd er frie mot dem. Simon lo — ja de skjønte?
Naa, Bentein var da saa lur, han traadte ikke denslags
kvinder for nær; med dem hadde han det i munden;
han fik ry for renlevnet. Men saa var det det at kong
Haakon han var jo en from og sædelig herre selv, og
han vilde gjerne holde sine mænd til tugt og sømmelig
vandel — de unge da; andre kunde han nok ikke raa
med. Og nu blev det slik, at hvadfor streker de unge
svendene kunde liste sig ut og være med paa —
sviregilder, dobbel og øldrik og slikt mere, det fik altid
hirdpresten vite om, og de gale halsene maatte staa
til skrifte og bøte og fik haarde irettesættelser, ja to-tre
av de vildeste drengene blev jaget bort. Men saa kom
det op tilslut at det var denne ræven, Bentein secretarius
— lønlig hadde han hat sin gang i alle ølhusene og
værre huser med; han hørte ternernes skriftemaal han
og gav dem avløsning —
Kristin sat ved morens side; hun prøvet at spise saa
ingen skulde merke, hvordan det var med hende, men
hun skalv paa haanden saa hun spildte av vellingen
for hver skefuld, og tungen kjendtes saa tyk og tør i
munden at hun kunde ikke svelge brødbiterne. Men da
Simon begyndte at tale om Bentein, maatte hun slutte
at late som hun aat; hun tok med hænderne i bænken
under sig — skræk og væmmelse grep hende slik at
hun kjendte sig svimmel og kvalm. Han var det som
hadde villet —. Bentein og Arne, Bentein og Arne —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
