Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Din far,» spurte han om en stund, «de sier ute i
Gerdarud han er en mild og retvis mand. Tror du han
vil være meget uvillig til at gjøre om den avtalen han
har sat med Andres Darre?»
«Far har sagt saa ofte, han vilde aldrig tvinge os
døttrene sine,» sa Kristin. «Det er mest det at jorderne
vore ligger saa høvelig tilsammen. Men far vil nok
ikke, jeg skal miste al glæde i verden for den sakens
skyld.» Der rørte sig i hende en anelse om at
saa let blev det kanhænde ikke — men hun kuet den
ned.
«Da blir kanske dette lettere end jeg trodde inat,»
sa Erlend. «Gud hjelpe mig, Kristin — jeg synes ikke
jeg kan miste dig — nu kan jeg aldrig bli glad, hvis
ikke jeg faar dig.»
De skiltes inde mellem trærne, og Kristin fandt i
morgendæmringen veien til den gjestestuen hvor de fra
Nonneseter skulde ligge. Alle sengene var fulde, men
hun kastet en kaape over noget halm paa gulvet og
la sig ned i alle klærne.
Da hun vaagnet, var det langt paa dagen. Ingebjørg
Filippusdatter sat i bænken nær hende og sydde fast
en skindkant, som var revet løs paa kaapen hendes. Hun
var fuld av snak som altid.
«Var du i lag med Erlend Nikulaussøn hele natten
du?» spurte hun. «Du skulde nu agte dig litt for den
drengen, Kristin — tænker du Simon Andressøn vilde
like du la dit venskap til ham?»
Kristin fandt et haandfat og begyndte at tvætte sig:
«End fæstemanden din — tænker du han vilde like
du danset med Munan Stumpe mat? En faar vel danse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
