Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke skrifte dig —» han tukket sig unna og gav hende
plads.
Hun blev ved at graate; han strøk over hendes haand
og sa sagte:
«Mindes du den morgenen, Kristin, jeg saa dig først
der i trappen i Hamarskirken —. Jeg hørte et sagn
engang, da jeg var i utlandene, om en munk, som ikke
kunde tro, at Gud elsket alle os usle, syndige —. Der
kom en engel og rørte ved hans syn, og han saa en
sten paa havets bund og under stenen levde et blindt,
hvitt, nakent dyr, og han saa paa det til han fik det
kjær, for det var saa litet og skrøpelig. Da jeg saa
dig sitte der saa liten og skrøpelig indi det store
stenhuset, da tænkte jeg det var rimelig, at Gud elsket slike
som dig, vakker og skjær var du, og endda trængte du
vern og hjelp. Jeg syntes jeg saa, at hele kirken med
dig indi laa i haandloven til Gud —»
Kristin sa sagte:
«Vi har bundet os til hinanden med de dyreste eder
— og jeg har hørt at et slikt samtykke helliger os
sammen for Gud like godt som om vore forældre hadde
git os til hinanden.»
Men munken svarte bedrøvet:
«Jeg skjønner, Kristin, at nogen har snakket for dere
om den kanoniske ret som ikke kjender den tilfulde.
Du kunde ikke sverge dig bort til denne manden uten
at synde mot dine forældre; dem hadde Gud sat over
dig før du traf ham. Og er det ikke en sorg og en skam
for hans frænder ogsaa, hvis de faar vite han har lokket
datter til en mand som har ført sit skjold med hæder i
i alle aarene — trolovet var du og. Jeg skjønner, at
du tror ikke du har syndet saa meget — men du tør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
