Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Hørte du det jeg sa, at jeg hadde talt med
frænderne mine? Ja de likte godt at jeg nu vilde gifte mig.
Saa sa jeg, at det var dig jeg vilde ha og ingen
anden —»
«Syntes de ikke om det da,» spurte Kristin tilslut
forsagt.
«Skjønner du ikke,» sa Erlend mørkt, «at de kunde
ikke si mere end en ting — de kan ikke og de vil ikke
ride med mig til din far, før denne handelen mellem
dig og Simon Andressøn er løst op igjen. Det er ikke
blit lettere for os, Kristin, av det at du har drukket jul
med Dyfrinsfolkene.»
Kristin gav sig helt over og graat stille. Hun hadde
nok følt, at der var noget som var uret og uhæderlig
i hendes kjærlighet, og nu saa hun at skylden var
hendes.
Hun rystet av kulde da hun litt efter stod op og
Erlend klædte begge kaaperne paa hende. Det var helt
mørkt ute nu, og Erlend fulgte hende til Klemens kirke
gaard; saa bragte Brynhild hende resten av veien til
Nonneseter.
VI.
Uken efter kom Brynhild Fluga med bud at kaapen
var færdig, og Kristin gik med hende og var hos Erlend
i loftsstuen som sidst.
Da de skiltes, gav han hende en kaape «saa du kan
vise noget for dig i klosteret,» sa han. Den var av blaa
fløil vævet ind med rød silke, og Erlend spurte om hun
kunde se, det var de samme farverne som i den kjolen
hun hadde baaret hin dag i skogen. Kristin undret sig
selv over, at hun skulde bli saa glad for han sa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
