Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
at far din er ræd, du har kastet din elsk paa en mand
som han ugjerne vil gi dig til.»
«Hvad har min farbror sagt,» spurte Kristin litt
efter.
«Ikke andet,» sa moren, «end at Erlend av Husaby
har bedre ætt end han har rygte. Ja han har nok talt
til Aasmund, at han skulde lægge ind et ord for ham
hos Lavrans. Din far blev litet glad, da han hørte
dette.»
Men Kristin sat straalende. Erlend hadde talt til
hendes farbror. Hun som hadde hat det saa vondt, for
han ikke lot høre fra sig.
Da sa moren igjen:
«Nu er det slik at Aasmund nævnte noget om, der skal
ha gaat det ord i Oslo, at denne Erlend skulde ha
hængt oppe i gåterne omkring nonneboet og du har
gaat ut og talt med ham ved gjerderne.»
«Naa?» spurte Kristin.
«Aasmund raader jo til denne handelen, skjønner
du,» sa Ragnfrid. «Men da blev Lavrans mere harm
end jeg mindes jeg har set ham. Han sa at en beiler
som gik den veien til datter hans, skulde finde ham med
sverdet i haand. Uhæderlig nok var den maaten, vi
hadde stelt os med Dyfrinsfolket paa, men hadde Er
lend lokket dig til at rende paa veiene med ham i mørke,
og det mens du var i et nonnekloster, saa tok han det
for et fuldgodt tegn paa at slik en husbond var du
bedre tjent med at miste.»
Kristin knuget hænderne sammen i sit fang — far
ven kom og gik i hendes ansigt. Moren la en arm om
hendes liv — men Kristin vred sig fra hende og skrek,
ute av sig av sindsoprør:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
