Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
— mor — dere har da været unge — mindes I ikke saa
meget at I vet, det er ikke let at vare sig for den syn
den som elskov volder —»
Lavrans blev blodrød.
«Nei,» sa han kort.
«Da vet I ikke hvad I gjør,» skrek Kristin fortvilet,
«hvis I skiller Erlend Nikulaussøn og mig!»
Lavrans satte sig ned igjen i bænken.
«Du er bare sytten aar, Kristin,» tok han op igjen.
«Det kan saa være at han og du — at dere har faat
hinanden kjærere end jeg trodde. Men han er ikke saa
ung en mand at han ikke skulde skjønt — hadde han
været en god mand, da hadde han ikke gaat nær slikt
et ungt, umyndig barn, som du er, med eiskovsord. —
At du var lovet til en anden, tyktes vel ham at være en
ringe ting —.
Men jeg gifter ikke min datter til en mand som har
to børn med en andens egtekone. Vet du at han har
børn?
Du er for ung til at skjønne, at slik en uret avler
kiv — og ufred i en slegt — uten ende. Ikke kan man
den svige sit eget avkom og ikke kan han rette det op
— vanskelig finde utvei til at bringe sønnen sin frem
mellem folk eller faa datteren giftet bort til anden mand
end en tjenestedreng eller smaabonde. De maatte ikke
være kjøt og blod, de børnene, om de ikke la dig og
børnene dine for hat —.
Skjønner du ikke, Kristin — slike synder — Gud til
gir kanhænde slike synder lettere end mange andre, men
de øder ætten slik at det kan aldrig hjelpes. Jeg tænkte
paa Bjørn og Aashild jeg og — der stod denne Munan,
søn hendes, han lavet av guid, han sitter i kongens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
