Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
som var over piken nu. Fru Aashild gjettet al den
spænding og den stædige trods som laa bak.
«I har vel hørt,» sa Kristin og kom bort til hende,
«om det som er hændt her i høst?»
«Ja at søstersønnen min har beilet til dig?»
«Mindes I,» spurte Kristin, «at I sa engang, han og
jeg kunde høve bra sammen. Bare at han var altfor
rik og ættstor for mig?»
«Jeg hører at Lavrans er av en anden mening,» sa
fruen tørt.
Det glimtet til i Kristins øine, og hun smilte litt.
Hun er god nok hun, tænkte fru Aashild. Saa litet som
hun likte det, fik hun føie Erlend og gi ham den haands
rækning, han hadde bedt om.
Kristin redte til gjesten i forældrenes seng, og fru
Aashild bad at den unge skulde sove med hende. Efter
de hadde lagt sig, og der var blit stilt i stuen, bar fru
Aashild sit ærinde frem.
Hun blev underlig tung om hjertet ved at se, dette
barnet syntes ikke at tænke noget paa den sorg som
hun vilde volde sine forældre. Jeg hadde dog været i
sorg og pine hos Baard i mere end tyve aar, tænkte
fruen. Men det er vel slik for os alle. Kristin syntes
end ikke at ha set, hvor Ulvhild var faldt av denne
høsten — Aashild tænkte, det er litet rimelig hun faar
se den lille søsteren i live mere. Men hun sa intet om
det — jo længere Kristin kunde holde denne vilde glæ
den og overmotet oppe, desto bedre var det vel.
Kristin stod op, og i mørket samlet hun sine smykker
i et litet skrin som hun tok bort til sig i sengen. Da sa
fru Aashild allikevel:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
