Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Erlend kan I ikke løse. — Og ikke kan jeg se andet
end at det som staar mest i veien er eders hovmodig
het — og eders hat til synden. Men i det stykke tyk
kes det mig at I vil være strengere end Gud selv, Lav
rans Bjørgulfsøn!»
Lavrans svarte noget usikkert:
«Kanhænde har I nogen ret i dette som I her sier
mig, herr Baard. Men mest har jeg sat mig imot dette
fordi det syntes mig at Erlend var en utrygg mand at
gi min datter i hænderne paa.»
«Jeg tænker jeg tør borge for min fostersøn nu,» sa
Baard dæmpet. «Han har Kristin saa kjær at jeg vet.
gir I hende til ham, da vil han arte sig slik at I skal
ikke faa aarsak til at klage paa maagen.»
Lavrans svarte ikke med det samme. Da sa herr Baard
indtrængende og holdt ut sin haand:
«I Guds navn, Lavrans Bjørgulfsøn, gi eders jaord!»
Lavrans la sin haand i herr Baards:
«I Guds navn!»
Ragnfrid og Kristin blev kaldt op i loftet, og Lavrans
sa dem sin beslutning. Herr Baard hilste vakkert paa
de to kvinder, herr Munan haandtokes med Ragnfrid
og talte høvisk til husfruen, men Kristin hilste han paa
utenlandsk vis med kys, og han gav sig tid over den
hilsingen. Kristin kjendte at faren saa paa hende under
dette.
«Hvordan liker du din nye frænde, herr Munan,»
spurte han spotsk, da han blev alene med hende et
øieblik ut paa kvelden.
Kristin saa bønlig paa faren. Da strøk han hende
over ansigtet nogen ganger og sa ikke mere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
