Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Nogen svarte at en kvinde hadde faat barnsondt av
skrækken; de hadde baaret hende ned i prestegaarden.
Og Ragnfrid var fulgt med dit.
Kristin husket igjen det hun hadde glemt helt siden
de blev var at kirken brændte. Hun skulde vist ikke set
paa dette. Der var en mand syd i bygden som hadde en
rød flek over halve ansigtet; de sa han var blit slik av
at hans mor hadde set paa vaadild, mens hun bar ham.
Kjære, hellige jomfru Maria, bad hun indi sig, la ikke
mit foster ha faat skade av dette —.
Dagen efter blev der stevnet bygdeting paa kirke
bakken — folket skulde raade om at faa reist kirken
av nyt.
Kristin søkte Sira Eirik op paa Romundgaard, før
han skulde gaa til tinget. Hun spurte presten om han
mente, hun burde ta dette som et tegn. Kanske var det
Guds vilje at hun skulde si til sin far, hun var uværdig
til at staa under brudekronen; det var sømmeligere at
hun blev git Erlend Nikulaussøn til egte uten hæders
fest.
Men Sira Eirik for op imot hende, hans øine gnistret
av sinne:
«Tænker du at Gud bryr sig saa meget om hvordan
dere tisperne flyr og spilder dere bort, at han skulde
brænde op en fager, ærefuld kirke for din skyld! La
du hovmodigheten din fare, og gjør ikke mor din og
Lavrans en sorg som de sent kommer over. Bærer du
ikke kronen med ære paa din hædersdag — det er
ilde for dig, men desto mere trænger du og Erlend
vigselen, nåar dere føres sammen. Hver og en har sine
synder at svare for; derfor er vel denne ulykken kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
