Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Naar Sol gaar ned
Han ead og saa hen paa den. Den Siljufløiten
interesserede ham.
Ja ja ja ja, — vi var ude alt i Issmeltningen, —
bankede paa Siljuen med Knivskaftet og drog Hyllet af —
store digre Fløiter ...
Snurrigt, at man engang har gaat dernede i
Rørvig-sko gen og været saa rasende ivrig paa den Ting og pebet
og tudet og moduleret saa liflig for sine Øren, — vadet
der i Elven under Isløsningen og ikke været bange for
at bli kold paa Fødderne–
Erindringen tog ham ind i sin Verden klart og levende
som i et Stereoskop ...
Derinde i Skogen havde han og hans Kammerater i
Ferierne tumlet sig og levet og legt og stormet. Mellem
Smaaskjærene og Aalegræsset nede i Bugten havde han
ti, tolv Aar gammel havt sin lille Skibshavn med et Fyr,
han havde inventeret. Han saa Briggen, han havde
armeret, igjen for sig indtil de mindste Smaating og
Detailler, — hvordan Dækket var kittet og Tougværket beget —
Det var saa underlig løierligt... Alt dette, han havde
legt og løiet og lavet op og indbildt sig, — det var siden
vokset op til Livsinteresser og Mandsgjerning, — til hans
Opposisjon i Marinen og hans Arbeide og Strid om
Fyrene. Hans Natur havde været noksaa voldsom, et
ustyrligt Gaa paa, — og siden — ja hm, — mere defensiv..-.
Underlig, hvor magisk blankt alt maatte ha speilet sig
i én dengang!
Og nu var det Terna og Ingvald og Kirstine, som
færdedes i Skogen og legte og lavede sig op og indbildte sig
paa samme Vis, og syntes, Verden var noget, som hang
med olieblanke ny Siljukviste, de kunde spille paa. Terna
gik og ventede paa sin Prins, som skulde komme
seilende ...
Og nu sad han her, som en gammel graa Mand og
saa paa — bare saa paa–. Han havde ingen
Sammenhæng med den Fløiten der —
Det gik i ham som ud af en gammel Sang
nogetsteds-fra:
«Før Du kan Vaarens Navn nævne
alt, som Du kunde før ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
