Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267 Naar Sol gaar ned
hidud ialfald nogengang til Vaaren, saa havde man lidt
godt at ta til.»
Nu var Flyttelæsset endelig vel afsted. Korpslægen og
Ingvald satte Rammerne ind for de smaarudede Vinduer
og laasede Dørene til Værelser og Kamre ovenpaa og
nedenunder.
Det sidste Smæld af Gangdøren rungede, og
Korpslægen tog med en vis Høitidelighed Nøglen som vanlig
i sit eget Forvar. —
— Ombord paa Dampskibet gik han frem og tilbage
i sin Militærkappe, af og til henvendende en Yttring til
Stefanie, som sad paa Dækket og lunede sig i sin varme,
skindkantede Reisekaabe, som det syntes, i yderste
Velvære.
Korpslægens Vendinger blev mere og mere korte, og
Bedstefar fik Indtrykket af, at Sønnens lette fornøiede
Humør ligesom veg efterhaanden, som de nærmede sig
Byen. Han saa fortænkt og tung ud —
Nu dukkede de forskjellige Villaer og Landsteder frem
ét for ét, enkelte med Lysglimt ud af Vinduerne; men
de fleste allerede mørke og fraflyttede. Der kom Kiønigs
«Friedheim» og Thorsens «Sorgenfri» fuldt oplyst, — der
var vist Gjæster — Selskab. Og der steg Wingaard &
Komp’s store, gamle Landsted med Træerne frem...
Det var, som Lysene, der nu begyndte at skimtes tæt
i tæt inde fra Byen, satte et eget Skjær over Fruens
lukkede Ansigt.
«Du Stefanie,» sa Korpslægen, han stansede pludselig
foran hende, — «det kommer saa over mig ikvæld, —
hvor mange ulykkelige Hjem der findes ved de Lysene
derinde. Og hvorfor, Du? — Det er egentlig saa
ubegribeligt, — naar de har fuld Frihed og Skilsmisse hver paa
sin Side» —
Bedstefar saa, hvorledes hun skvat til.
«Fy for fæle triste Tanker, Du gaar i, Gunnar,» —
læspede hun bebreidende, — «og nu, vi netop skal ind
til vort lune, hyggelige Hjem!»
«Ja det er just i saadanne, at den mindste virkelige
Rift er det dødelige Saar,» udbrød han haardt.
«Nei, nu faar Du virkelig ikke gaa der og filosofere,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
