Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303 Naar Sol gaar ned
Med ét Slag var alt forandret, — og nu vilde hun
ligesom have det begravet for sin Tanke–-
En sidste Gang maatte hun hen til Grinden, kaste et
Øie paa alle de kjendte Steder...
Der gik den stenede Vei op til Skogen. Bækken suste
nu nedover den fra det gamle Kværnhus deroppe...
— Bærbakken — Udsigten —
Minderne steg og greb og pressede, saa hun næsten
halvhøit i Ensomheden udstødte:
«Paal, kommer Du ikke!»
Hun blev forskrækket over sig selv, kjendte hun maatte
kvæle en opstigende Følelsesbølge, som holdt paa at rive
hende med —
Hastig brød hun af og skyndte sig nedover mod
Bryggen, hvor Pigen stod færdig og ventede.–-
— Saa vant, hun var til at fare med Dampskibene
mellem Sollid og Byen, — idag paa Tilbageveien var alting
alligevel som saa nyt, — næsten som en første Gangs
Færd!
Sjøen glittrede om Øerne og Holmerne, Maagerne
kredsede og skreg, ligesom med Sol i Vingerne, medens
Vandet krusedes af Brislingstimer...
Uro, Udfærder, ny Begyndelser overalt!
Hun var saa underlig tilmode, — som noget skulde
blive til og sættes igang og springe ud, hvor hun saa!
Rent som Begivenheder havde det været for hende, at
Tante Rina forleden havde vent sig og set efter hende
paa Gaden. Og Apotheker Høeg igaar hilst saa eget
venligt betydende paa hende fra Trappen ...
Hun havde jo nu ivaar taget Veien forbi Posthuset
og set, hvorledes Skjærerne iaar igjen havde bygget under
Brandstigen og over det ene Vindu hos Tante Lulla, og
havde ogsaa fanget sine Glimt af, hvad de holdt paa med
i Apothekerhaven —
Hun stod drømmende paa Dækket og saa udover i
Fjernet, hvor der seiledes og roedes ind og ud —
«Konsul Røsts «Victoria» — fra Middelhavet med
Appelsiner–vel en af de sidste Frugtfarere iaar —
hørte Terna pludselig nogen yttre.
Hun vak op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
